| SPANISHSKY.DK 28. JANUAR 2019 |

I februar 2012 døde Fritz Teppich, der blev regnet for den sidste af de tyske frivillige i den spanske borgerkrig, men det er ikke helt korrekt; der var en anden tysk spaniens-frivillig, der ikke var så kendt i Tyskland, fordi han fik fransk statsborgerskab i 1945 og forblev i Frankrig indtil sin nylige død. Det var Adolphe Low

 
Af Allan Christiansen

Adolphe før Spanien

Adolphe Low blev født i Cottbus syd for Berlin i 1915, men flyttede snart med sin familie til Berlin, hvor han gik ind i en venstreorienteret jødisk ungdoms-organisation og derefter i det Kommunistiske Ungdomsforbund. Da han var 16 år, blev han anholdt for første gang for at deltage i et møde med polske, jødiske antifascister. Senere, da Adolphes hjem blev stormet og gennemsøgt, fordi man ville arrestere ham igen, var han så heldig ikke at være hjemme og det lykkedes ham at flygte til Frankrig.

Her arbejdede Adolphe uden opholdstilladelse; en usikker tilværelse, som også endte med, at han blev arresteret af de franske myndigheder og udvist af landet. Men Adolphe vendte tilbage til Paris og fik arbejde i en jødisk kantine, hvor han arbejdede indtil den 8. september 1936. Den dag besluttede Adolphe sig for at tage til Spanien, efter at han sammen med 50.000 andre var i Velodrome d’Hiver i Paris, hvor han hørte den berømte tale af Dolores Ibarruri (‘La Pasionaria’).

Melder sig til de Internationale Brigader

I oktober 1936 sejlede Adolphe med et gammelt køleskib fra Marseilles, som lagde til i Alicante, hvor han meldte sig til de nyoprettede Internationale Brigader som menig i Edgar André-bataljonen (også: Etkar André-bataljonen), opkaldt efter den heroiske tyske kommunist fra Hamburg, der blev halshugget af nazisterne den 4. november 1936.

Etkar André-bataljonen (også: Edgar André-bataljonen)Foto: BundesarchivLicens

Adolphes første bataljons-kommandør var Heinz Hoffmann, som år senere blev Forsvarsminister i Den Tyske Demokratiske Republik (DDR).

I den overordentligt bitre kamp for at redde Madrid døde Adolphes nye belgiske ven og medkæmper i hans arme, dræbt af en dum-dum kugle.

Adolphe Low (stående) samme med medlemmer af Edgar André-bataljonen (også: Etkar André-bataljonen)

Adolphe Low kæmpede ved Jarama, Guadalajara, Teruel og Belchite – af de 600 frivillige, der var kommet sammen med ham til Alicante, overlevede kun 20. Efter Den Spanske Republiks nederlag og overgangen over Pyrenæerne blev Adolphe arresteret og indsat i en interneringslejr ved Les Milles – få km vest for Aix en Provence og senere sendt til Algeriet med Fremmedlegionen.

2. Verdenskrig

Da anden verdenskrig begyndte, og Frankrig var blevet besejret, flygtede Adolphe til Frankrig. Politiet efterlyste ham, og han var derfor nødt til at gemme sig i skovene, hvor han blev hjulpet med mad og klæder af franske antifascistiske grupper. Adolphe var senere med til at danne den lokale enhed af Francs-Tireurs et Partisans (FTP) i departementet Creuse.

Som løjtnant var Adolphe med til at befri byen Guéret den 7. juni 1944, og da krigen sluttede, gav et dekret af præsident De Gaulle ham fransk statsborgerskab. Adolphe Low forblev i Frankrig og boede i Strasbourg nær Rhin-grænsen.

Hans forældre og hans søster var blevet myrdet i Auschwitz.

Adolphe Low taler til de delegerede ved ANACRs kongres i Strasbourg, oktober 2002

Adolphe Low, sommeren 2005Foto: Adolphe LowLicens

Æresbevisninger

I 2005 blev Adolphe indstillet til Den franske Æreslegion. Den 8. maj 2012 blev han og hans kone Nicole hædret ved et fælles fransk-tysk møde til minde om befrielse i 1945. Der deltog organisationer fra begge sider af Rhinen – herunder franske Front de Gauche, Die Linke og en jødisk gruppe. Han blev også tildelt den særlige medalje til frivillige indstiftet af den tyske organisation, Kæmpere og Venner af Den Spanske Republik 1936-1939, (KFSR), men Adolph Low døde den 11. november 2012, 97 år gammel i in Strasbourg, kort før medaljen kunne blive overrakt ham personligt.