Besættelsen og befrielsen: 13. Danmark atter frit
| SPANISHSKY.DK 13. DECEMBER 2020 |
Af Allan Christiansen
13. Danmark atter frit
Tilføjelse til originalplanche – 14. december 2020
Af Maria Busch
Om aftenen den 4. maj 1945 meddelte speakeren på den dansksprogede nyhedsudsendelse på BBC, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig.
Befrielsesbudskabet den 4 maj 1945 oplæst af Johannes G. Sørensen i London
Det var dog en sandhed med modifikationer: Kapitulationen trådte først i kraft dagen efter, den 5. maj 1945. Det er derfor, vi fejrer Danmarks befrielse den 5. og ikke den 4. maj. Desuden blev Bornholm ikke befriet for den tyske besættelsesmagt før den 8. maj, hvorefter øen blev besat af sovjetiske tropper. Først den 5. april 1946 blev Bornholm atter frit.
Straks efter at have modtaget befrielsesbudskabet blev danskerne ramt af en kollektiv glædesrus: De rev de forhadte mørklægningsgardiner ned, tændte alt lys og strømmede ud i gaderne for sammen at fejre befrielsen.
Det varede dog ikke længe, før glædesrusen forvandledes til hævntørst: Stikkere, kollaboratører og ‘tyskertøser’ skulle straffes – og det blev de, men nok ikke helt som modstandsbevægelsen havde forestillet sig, da de udtalte, at alle skulle straffes fra “bund og til tops”.
Retsopgøret startede straks efter befrielsen og sluttede i 1950. Mellem 13.000 og 13.500 modtog straffe – heraf 46 dødsstraf, som var blevet genindført i Danmark med tilbagevirkende kraft. Straffene ramte (som sædvanligt) helt skævt: Folk ‘på bunden’ modtog de hårdeste straffe, hvorimod folk i ‘toppen’ fik langt mildere domme, hvis de da ikke blev benådede.
Mange danskere havde betalt med deres liv eller fået varige ar på sjælen i deres kamp mod den tyske nazisme og, for manges vedkommende, for en fornyelse af det danske samfund efter krigen – et mere lige samfund, hvor arbejderklassens interesser i langt højere grad blev tilgodeset.
De skulle dog blive uendeligt skuffede. Den befrielsesregering, der blev dannet i 1945, som modstandsbevægelsen var en del af, var meget kortlevet. Få måneder senere blev befrielsesregeringen erstattet af en Venstreregering og så var alt mere eller mindre som før besættelsen.
En af dem, der har sat ord på denne skuffelse, er Lis Mellemgaard, der var medlem af modstandsgruppen Holger Danske:
“De politiske forhold var fuldstændig uforandrede fra i 1942. Det var en mislykket modstandskrig, kan man sige – over for regeringen. For det var akkurat det samme – det samme, som vi havde forladt i 1942, som nu kom igen. Altså harme og skuffelse, det var det, jeg følte. Det havde ikke været det værd.” [1]
Kilde:
[1] Lis Mellemgaard i andet afsnit af dokumentarserien Danske modstandskvinder: Når det ene tager det andet – Hjælpetropperne, DR2.
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.