| SPANISHSKY.DK 1. DECEMBER 2020 |

 
Af Allan Christiansen

1. Danmark i 1930erne

Forord

– 9. april 1940 og 4.maj 1945 –

Datoer for 80-året for Danmarks besættelse og 75-året for Danmarks befrielse

 
I dag er det lidt over 80 år siden Danmark blev besat af tyske tropper. Der er skrevet mangt og meget om besættelsen i de forgangne 80 år. Historikere og andet godtfolk har skrevet om modstandskampen, sjældent objektivt, oftest ud fra forudindtagede holdninger. I 2015 blev FIR-Danmark, opfordret til at lave et oplæg om besættelsen til en vandreudstilling, der skulle vises i forskellige europæiske hovedstæder.

Den er så god – vi er vel også lidt forudindtaget – at vi synes, at spanishsky.dk‘s læsere også skal nyde godt af den.

Udstillingen består af 13 plancher og vil blive lagt på hjemmesiden, en planche hver dag, de næste 13 dage. Vi ser frem til eventuelle kommentarer og rettelser!

Venlig hilsen
Allan Christiansen, Venner af de Internationale Brigader, Spanien 1936-39

1. Danmark i 1930erne

Man siger, at sandheden er konkret, det er både rigtigt og ikke rigtigt, det kommer an på hvordan og hvorfra man anskuer – som i dette tilfælde – Danmarks historie i 1930erne og 1940erne. For borgerskabet og dets medløbere er og var der én sandhed og for den arbejdende klasse, som kom til at betale for denne ”sandhed”, er sandhed en helt anden.

Danmark var som de andre europæiske lande ramt af det store bankkrak i Wall Street i 1929, og den efterfølgende økonomiske krise betød arbejdsløshed og dermed forarmelse for arbejderne.

Det var ikke arbejderklassen, der var skyld i krisen, men erhvervslivet og storkapitalen, som profiterede af den. Det var en øjenåbner for store dele af befolkningen, da de så, hvordan erhvervsliv og kapital åbent og skamløst vendte blikket mod syd og så nazismens overtagelse af magten i Tyskland som en åbenbaring for at udvide deres muligheder for økonomisk gevinst og knægtelse af arbejderklassen og dens organisationer.

Op gennem 1930erne blev landet regeret af en socialdemokratis regering med støtte fra partiet Det Radikale Venstre. På trods af, at regeringen og de faglige organisationer, som alle andre, kunne se, at alle demokratiske organisationer og partier blev opløst og dets medlemmer terroriseret og sendt i koncentrationslejre ved nazismens overtagelse af magten i Tyskland i 1933, havde man intet lært. Man fortsatte det tætte samarbejde med tysk politi og andre institutioner, som man havde opbygget i 1920’erne.

Tvunget til tiggerstaven

På grund af de politiske forhold i Tyskland, måtte mange tyskere, kommunister, jøder, socialdemokrater og andre forfulgte flygte til blandt andet Danmark for at redde livet. Men regeringen så ikke positivt på disse emigranter af flere årsager: Den mente, de udgjorde en økonomisk belastning for samfundet samtidig med, at de belastede forholdet til Tyskland. Konsekvensen af denne holdning blev, at 150 af de 250 registrerede flygtninge – hovedsagligt kommunister og jøder – blev sendt tilbage til Tyskland til en uvis skæbne. Tyske spaniensfrivillige, som havde kæmpet mod fascismen for frihed og demokrati i Spanien blev nægtet arbejdstilladelse og levede på ”tålt ophold” med angsten for arrestation og udlevering til Tyskland.