Besættelsen og befrielsen: 9. Danmarks Frihedsråd dannes 16. september 1943
| SPANISHSKY.DK 9. DECAMBER 2020 |
Af Allan Christiansen
9. Danmarks Frihedsråd dannes 16. september 1943
Efter regeringens tilbagetræden den 29. august 1943 blev det såkaldte Departementstyre indført, hvor ministeriernes chefer og direktører varetog den afgåede regerings opgaver i centraladministrationen.
For at stoppe de omfattende strejker indførte tyskerne samme dag militær undtagelsestilstand i hele landet. Undtagelsestilstanden blev ophævet den 2. oktober 1943, da den kun førte til yderligere uroligheder.
Den nye situation, hvor landet stod uden regering og var underlagt tysk militær undtagelsestilstand, stillede nye krav til modstandsbevægelsen. Fem danskere mødtes derfor den 16. september 1943 i en 2. sals lejlighed på Nørrebrogade 156 i København. Her diskuterede man den aktuelle situationen og mulige udvikling, og blev enige om at danne Danmarks Frihedsråd.
Rådet kom hovedsageligt til at bestå [1] af repræsentanter fra de største modstandsorganisationer, blandt dem de to markante personligheder Børge Houmann fra BOPA og Mogens Fog fra Frit Danmark.
Danmarks Frihedsråd ønskede ikke blot at koordinere men også at forstærke de forskellige modstandsgruppers aktioner rettet mod den tyske besættelsesmagt. En anden og presserende opgave var at lægge planer for, hvad der skulle ske, når tyskerne forlod Danmark.
For at løfte denne opgave nedsatte Rådet en række udvalg såsom Bladudvalget, der koordinerede den illegale presse, Kommandoudvalget, der skulle etablere en undergrundshær, Det juridiske Udvalg, der skulle udarbejde lovforslag til retsopgøret i kølvandet på krigens afslutning og Sabotageudvalget, der skulle udpege sabotagemål, koordinere sabotageaktioner og træne sabotører.
Frihedsrådet vurderede, at de vigtigste sabotagemål fortsat var de fabrikker og værksteder, der producerede krigsvigtige dele til det tyske militær, og jernbanerne, der transporterede tyske tropper og material til og fra Norge. Koordineringen af modstandsgruppernes arbejde og en bedre fordeling af våben og sprængstoffer forøgede og effektiviserede nu sabotageaktionerne.
Frihedsrådets autoritet voksede og blev den stemme, den danske befolkning lyttede til i afgørende situationer. Den almindelige borger accepterede nu i langt højere grad sabotagen som et nødvendigt middel, hvis friheden skulle vindes.
Note:
[1] De stiftende medlemmer af Frihedsrådet:
Mogens Fog
Erling Foss
Volmer Gyth
Børge Houmann
Frode Jakobsen
Aage Schoch
Arne Sørensen
Arne Noe-Nygaard
Flemming B. Muus
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.