| SPANISHSKY.DK 3 JULI 2020 |

Stuttgart 1. august 1910-Brunete 26. juli 1937

– en kort skitse –

 
Af Allan Christiansen

Hendes rigtige navn er Gerta Pohorylle, hun blev født i 1910 i Stuttgart i en borgerlig jødisk familie. I 1929 flyttede familien til Leipzig. Her blev hun anholdt flere gange, ikke specielt fordi hun var jøde, men fordi hun ikke ville tolerere den nazistiske undertrykkelse af menneskets ret til at udtrykke sig frit. Dette var årsagen til, at hun besluttede sig for at forlade Tyskland, i slutningen af efteråret 1933 rejste hun til Paris. Her mødte hun den unge fotograf André Friedman, som blev hendes ven og samarbejdspartner. Af kunstneriske og vel også af økonomiske hensyn, og for at få deres billeder i udenlandske og især amerikanske aviser ændrer de begge navn, hun til Gerda Taro, og han til Robert Capa.

Fotograferne Gerda Taro og Robert Capa

Gerda Taro og Robert Capa

Efter Francos fascistiske oprør rejste de til Spanien for at dække krigen fotografisk og journalistisk for ugeaviserne ‘Vu’ og ‘Regards’. I februar 1937 knyttede digteren Louis Aragon Gerda Taro til avisen ‘Ce Soir’, som han havde oprettet på opfordring af Frankrigs Kommunistiske Parti, PCF. Det første nummer af avisen udkom 1. marts 1937.

Louis Aragon digter, en af lederne i den franske surrealistiske bevægelse. Medlem af PCF og Académe Goncourt

Digteren Louis Aragon

Gerda Taro, Robert Capa og fotografen David ‘Chim’ Seymour, som de arbejdede sammen med, foretog mange rejser rundtomkring i Spanien for med ”linsen” at berette om kampene.

De blodige kampe på Brunete-fronten dækkede hun alene, og det var under kampene omkring landsbyen Brunete lidt vest for ​​Madrid, at hun blev dræbt den 25. juli. I et øjeblik af kaos og panik under et overvældende fascistisk luft- og artilleriangreb sprang hun sammen med ‘general Walther’ op på trinbrættet af en bil, som blev ramt af en republikansk tank. Hun døde af sine kvæstelser den 26. juli på 35. divisions hospital, som var oprettet i Escorial.

Efter en højtidelighed til hendes ære i henholdsvis Madrid og Valencia blev hendes legeme den 1. august transporteret til Paris, hvor en sidste æresbevisning blev holdt i Kulturhuset i rue d’Anjou. Derfra blev hun ført til Peré Lachaise fulgt af tusinder af parisere og gravlagt nær Mur des Fédérés.

Louis Aragon havde, som en sidste hilsen til Gerda Taro, bedt billedhuggeren Alberto Giacometti om at designe gravstedet: en firkantet afskåret sokkel med indskriften ”Gerda Taro 1911 – 1937”, ved siden af soklen står den egyptiske gud falken Horus, som er symbol på liv og opstandelse.

På stenen var/er indgraveret ordene:

Gerda Taro 1911-1937
journalist og reporter for “Ce Soir”
dræbt i juli 1937 ved Brunete-fronten
i Spanien under udførelsen af sit arbejde

 

Gerda Taros gravsted på kirkegården Peré Lachaise

Gerda Taros gravsted

I juli 1942 fjernede de parisiske myndigheder enhver henvisning til den spanske borgerkrig fra stenen efter opfordring fra den tyske besættelsesmagt. Efter 2. verdenskrig blev grav og tekst reetableret. I 2008 blev der placeret et epitafium på graven med ordene “Så ingen vil glemme din ubetingede kamp for en bedre verden” (Girona – Paris 2008); tekst på fransk og catalansk.