| SPANISHSKY.DK 20. APRIL 2019 |

Harry Hynes og Joe Bianca var blandt de amerikanske søfolk, der sluttede sig til de Internationale Brigader – 250 alene fra New Yorks havn og hundredvis fra andre fattige havnebyer. Begge faldt i Spanien

 
Af Allan Christiansen

Sømænd, havnearbejdere, fagforeningsaktivister og Brigadister

Harry Hynes og Joe Bianca var begge vigtige i den lange kamp for at organisere amerikanske sømænd og havnearbejdere. De var medvirkende til dannelsen af Marine Workers Industrial Union (MWIU) i begyndelsen af 1930’erne. MWIU blev stort set dannet af tidligere medlemmer af Industrial Workers of the World (IWW) og af medlemmer af det Kommunistiske Parti. Det var en tværfaglig sammenslutning – af sømænd, havnearbejdere og andre med arbejde i havnene på øst- og vestkysten – i modsætning til en traditionel fagforening. Sammenslutningen gjorde en stor og vedvarende indsats for at opbygge et fællesskab mellem sorte og hvide maritime arbejdere. Selvom den kun eksisterede i nogle få år, dannede den grundlaget for dannelsen af National Maritime Union (NMU). Under den Kolde Krig blev alle kommunistiske medlemmer af NMU ekskluderet. NMU fusionerede i 2001 med Seafarers International Union of North America.

Harry Hynes

Harry Hynes

Harry Hynes var engelsk født. Han studerede på universitetet i Melbourne, Australien og under 1. Verdenskrig gik han på officerskole i England. Harry var sømand, og sejlede fra de amerikanske havne. Han havde været medlem af IWW og blev senere dedikeret kommunist. Han var den første national sekretær for MWIU og spillede en ledende rolle i udgivelsen af den indflydelsesrig avis Waterfront Worker i San Franciscos havn og avisen I.S.U. Pilot i New York (I.S.U. = International Seamen’s Union). Han og Joe Bianca blev sammen med andre fra MWIUs ledelse hædret for deres “mod, ærlighed og uselviskhed” [1]

Harry rejste til Spanien og blev indrulleret i Lincoln–Washington Bataljonens maskingevær-kompagni. Han blev dræbt i slaget ved Brunete den 9. juli 1937, som én af de første amerikanske søfolk, der blev dræbt i Spanien.

Joe Bianca ( født Louis Joseph Bianca i 1906)

(Joe) Louis Joseph Bianca var banebrydende i organisationen af ​​sømænd og havnearbejdere

Joe Bianca var italiensk-amerikaner og stod til søs som 19-årig i 1924. Han var, lige som Harry Hynes, banebrydende i organisationen af ​​sømænd og havnearbejdere, og, igen som Harry, var han med til at etablere NMU. Op igennem 1920’erne rejste Joe fra havn til havn for at uddanne og organisere sine sømændskolleger og -kammerater.

ISH-kongressen, Hamburg 1932, som Joe Bianca deltog i

Joe havde været medlem af IWW, men blev i 1927 medlem af USA’s Kommunistiske parti. I 1931 blev han indvalgt i MWIU’s bestyrelse. Han fortsatte med at organisere maritime arbejdere i det nye militante MWIU på trods af, at det ikke var muligt at støtte selv de øverste ledere i den nye union økonomisk, og han havde ofte end ikke penge til en kop kaffe og måtte overnatte på gulvet i fagforeningens lokale. Joes indflydelse voksede og han blev i 1932 sendt som MWIU-delegeret til den Internationale sømand- og havnearbejderorganisations (International of Seaman and Harbour Workers) kongres i Hamburg.

Joe er blevet beskrevet som agitator snarere end som leder i konventionel forstand, en mand med en dedikation ud over det sædvanlige. Hans kampevner fik man syn for under strejkerne på den amerikanske Vestkyst i 1934 og 1936-1937.

(Joe) Louis Joseph Bianca bag fronten i Spanien

Joe Bianca efterser gevær, Spanien

Joe rejste til Spanien i juni 1937 og blev indrulleret i Lincoln–Washington Battalion. En af hans kammerater i Lincoln, George Kaye (fra hvis historie om Joe Bianca: “We Couldn’t Believe It…” de fleste af de følgende citater stammer) sagde om ham: “fra det øjeblik han ankom til hans død var han en anerkendt leder af mændene. Det var i løbet af dette års uophørlige kampe, at vi alle lærte at elske og respektere denne hårdføre og frygtløse mand, der mest af alt var var kendt for sin enestående sunde fornuft. Fra Quinto og Belchite via Fuentes de Ebro til Levante var Joe med hele vejen, han rådgav, hjalp til, hvor det var nødvendigt, og sendte ingen et sted hen, hvor han ikke selv ville gå.” [2]

Nick (Mike) Pappas, græsk/amerikaner (født Michael Papadopullo den 8. juni 1913), løjtnant og kommandør i Lincoln Bataljonen

George Kaye, forfatter til “We Couldn’t Believe It…” For fotokreditering, bevæg musen henover billedet

“Da “Det store tilbagetog” startede, viede Joe al sin opmærksomhed på det frontafsnit, der var under hans kommando. Han undslap mirakuløst døden adskillige gange mens han ledede sine mænd – mænd, der adlød hver kommando og stolede på deres hårdtprøvede og erfarne leders evner til at tage den rette beslutning. Fra Caspe blev han bragt til hospitalet i Valls for at komme til kræfter, så kampene ved Batea og Gandesa fandt sted, mens han havde orlov. Han skyndte sig tilbage til fronten og kontaktede bataljonen på Ebros østlige bred, hvorefter han straks gik i gang med at omorganisere tropperne. Han var kommandør Mike Pappas‘ højre hånd, og det var i høj grad på grund af hans indsats, at bataljonen var kampklar, ​​da march-ordren blev givet. I de vanskelige kampe, der fulgte efter overgangen over Ebro, spillede han den rolle, som man til enhver tid ville forvente af ham – han var her, der og allevegne, placerede skytset og dirigerede ilden.” [3]

”Så skete det uventede; der skete noget, som vi var begyndt at tro, var umuligt.” [4] Joe Bianca blev dræbt den 19. august 1938 i Sierra Pandols under Ebro Offensiven. Han blev af bataljonskommandøren, Milton Wolff, kaldt: “den bedste soldat” [5] i brigaden.

Kilder:

Abraham Lincoln Brigade Archive
Carroll, Peter N.: The Odyssey of the Abraham Lincoln Brigade: Americans in the Spanish Civil War, Stanford University Press, 1994
Cornell University: William Standard Papers, Collection Number: 5258
Forbes, Donald H.: Two Two Communist Brothers from Washington, New Hampshire and their Fight Against Fascism, Lulu Press, 2013
Kaye, George: “We Couldn’t Believe It…”, The Volunteer for Liberty, volume 2, no. 33, 6 October, 1938
Nelson, Bruce: Workers on the Waterfront: Seamen, Longshoremen, and Unionism in the 1930s, University of Illinois Press, 1990

Citater:

[1] Nelson, p. 90
[2] Kaye
[3] Ibid
[4] Ibid
[5] Carroll, p. 131