| SPANISHSKY.DK 30. MAJ 2019 |

Dette er historien om Aage Julius Nielsen, der (sammen med sine brødre Harald og Kai Nielsen) var en af de første af i alt ca. 500 danske spaniensfrivillige, der kæmpede mod fascisterne i Den Spanske Borgerkrig

 
Af Allan Christiansen
 
Aage blev født den 8. August 1918 i Skyttegade 25 på Nørrebro i København. Han døde den 18. oktober 1943, tortureret til døde i Vestre Fængsel af Gestapo.

Beslutningen

Aage Julius Nielsen

Aages bror Harald fortæller: “Det var kort efter Aages fødselsdag. Han fyldte 18 år den 8. august. Min anden bror Kai og en kammerat Hans Petersen arbejdede sammen på Hartmanns Maskinfabrikker, og de var begyndt at tale om at tage til Spanien. Jeg ville med, og da Aage hørte det ville han også med. Han var den yngste af os, men også den mest politisk aktive, han læste en masse. Vi var ung-kommunister, og kom en del ude i ung-kommunistenes hus på Bjelkes Allé. Her diskuterede vi sagen med de andre, og de blev meget begejstret […] Vi blev enige om at spare en ugeløn sammen. Aage var arbejdsmand på et lager, jeg selv var slagter og arbejdede i Kødbyen. […] Vi kendte ikke ret meget til forholdene i Spanien, men vi havde en fornemmelse af, at de kunne bruge os til et eller andet i deres kamp dernede mod fascisterne.”

Turen til Spanien

Hans Petersen, Aage og Kai Nielsen på vej over Lillebæltsbroen

Deres rejse til Spanien blev begivenhedsrig: På et vandrehjem i Tyskland fik brødrene en fornemmelse af, hvor udbredt Nazismen allerede var, da de måtte lægge ører til ‘Horst Wessel-sangen’ sunget af unge tyskere i stram retstilling og armen strakt ud til nazihilsen. Senere blev de franarret deres penge af et bankbud, der vekslede deres møjsommeligt tjente danske kroner til ugyldige tyske Marksedler. Brødrene kunne derfor ikke betale depositum for deres cykler for at komme ind i Frankrig og måtte stille dem ved et hotel og fortsætte rejsen til fods og på tommelfingeren. Det sidste stykke fra Verdun til Paris fik de et lift på en svinetransport.

Aage, Harald og Kai har sikkert lugtet langt væk af svin, men en parisisk taxachauffør tog dem alligevel med, da han hørte, hvorfor de var kommet til Paris. Han kørte dem rundt til forskellige taxaholdepladser og samlede penge ind, så de kunne få lidt mad, en seng og et bad.

De første kampe

Efter nogle dages ophold i Paris tog de videre mod Spanien på tommelfingeren og nåede Barcelona forholdsvis hurtigt. Her kom de i forbindelse med tyskeren Hans Beimler på hotel Colón, og de blev optaget i Centuria Thälmann, som han havde oprettet. Sammen med denne multinationale bataljon kæmpede brødrene på Huesca-fronten nær højdedragene ved Tardienta. Deres opgave var at erobre klosteret Eremitagen – det lykkedes, men kort efter blev bataljonen slået tilbage igen af en artilleri- og bomberegn.

Det var en blodig ilddåb de tre brødre fik. Af 125 mand blev 19 dræbt og 52 såret. Da de kom tilbage til Barcelona blev brødrene udset til på Centuria Thälmanns vegne at modtage Cataloniens Æresfane for deres indsats.

De Internationale Brigader

Harald, Kai og Aage Nielsen i Albacete, februar 1937

Centuriaernes tid var nu forbi ved oprettelsen af de Internationale Brigader den 17. oktober 1936. Deres hovedkvarteret lå i den sydspanske by Albacete, og franskmanden André Marty var Brigadernes øverste leder.

Aages to brødre Kai og Harald havde militæruddannelse, derfor blev de plus Aage indrulleret i luftværnsbatteriet i Argument Dimitrov.

Guadalajara, juni-juli 1937. Fra venstre: Aage og Harald Nielsen, Johnny Nielsen. Forrest: Schubert, en østrigsk ven

Republikken, som havde stor mangel på luftværnsartilleri, sendte de artillerienheder, de nu engang rådede over, rundt til forskellige fronter, så Aage og hans to brødre kom til at deltage i mange kampe ved de forskellige fronter. De deltog blandt andet i kampene ved forsvaret af Madrid, ved Arganda-broen over Jarama-floden, Guadalajara og andre steder, altid hvor behovet var størst.

Tilbage i Danmark

Efter lidt over et år ved fronten vendte Aage Julius Nielsen tilbage til København. Hjemme fandt han sig hurtigt til rette, fik arbejde og levede livet som ethvert andet ungt menneske. Han begyndte igen at komme på Bjelkes Allé, hvor man diskuterede politiske emner som situationen i Spanien, det nazistiske Tysklands oprustning og faren for krig. Han blev gift og fik en søn.

Men ind i mellem alt dette glemte han ikke de ord, André Marty sagde i sin tale til de frivillige, da de rejste hjem til deres respektive lande: “I bliver nok hjemsendt her fra den spanske front  –  men glem ikke, at I er kun hjemsendt på orlov!” 

KOPA

Da som frygtet krigen brød ud 1. september 1939, var han og de andre hjemvendte spaniensfrivillige klar, og da Danmark blev besat, havde de oprettet KOPA (Kommunistiske Partisaner), forløberen for BOPA (Borgerlige Partisaner).

Aage blev arresteret som kommunist af det danske politi i oktober 1942 og indsat i Vestre Fængsel for senere at blive overført til interneringslejren Horserød, hvorfra han blev løsladt i april 1943. Efter løsladelsen kontaktede han BOPA og blev leder af havnegrupperne.

Judaskysset

Den 22. september 1943 fik han judaskysset af mekaniker Jens Olsen, som Aage var kommet i kontakt med. Da han fortalte ham, at automobilfirmaet Lystrup skulle saboteres, men at der var vanskeligheder med at få sprængstof ind på værkstedet, tilbød Jens Olsen at gøre dette arbejde. Og sådan blev det. Aage kom med sprængstoffet og Jens Olsen bar det ind i sit skab. Da halvdelen var bragt ind forlangte Jens Olsen penge for at bære resten ind. Aage gjorde ham opmærksom på, at han ikke fik penge for sit arbejde, og ikke rådede over penge til andre for deres indsats.

Aage var Gestapos fange i 28 dage. Ingen af hans kammerater blev angivet. Det, Aage vidste, holdt han for sig selv. Trods tortur og pinsler.

Jens Olsen var tilsyneladende tilfreds med den forklaring, og næste mødested og tid blev aftalt. Men derefter gik han til firmaets direktør og fortalte om sprængstoffet. Denne kontaktede Gestapo på Dagmarhus, som kom og tog Jens Olsen i forhør, og han fortalte om næste møde med Aage Nielsen. Da Aage kom til aftalt tid blev han arresteret af Gestapo. Stikkeren Jens Olsen blev sat på fri fod.

Tortureret til døde

Fjorten dage senere blev Jens Olsen fanget af Aages gruppe og fik stikkerens endeligt. Om morgenen den 6. oktober 1943 blev han ført ned til Utterslev mose af bl.a. Aages bror Harald, hvor et skud gennem hovedet gjorde en ende på hans skændige liv.  Aage var Gestapos fange i 28 dage. Ingen af hans kammerater blev angivet. Det, Aage vidste, holdt han for sig selv. Trods tortur og pinsler.

Aage Julius Nielsens gravsted

Aage Julius Nielsen døde af tortur den 18. oktober 1943. Ligesom han var en af de første danske spaniensfrivillige og en af de første danske sabotører, blev han det første offer for nazismens bestialske tortur og natur.

Aage døde alene, og han er begravet alene – men her kan han hvile i fred. Han ligger på Vestre Kirkegårds afd. 21, række 13, nr. 70. (Graven er svær at finde – kontakt en gartner)

“En træl kan trives, mens tiden skrider
– en fri mand kender man på hans død.”
Nis Petersen

Forslag til yderligere læsning: