| SPANISHSKY.DK 11. DECEMBER 2020 |

 
Af Allan Christiansen

11. Industrisabotagen

Som i andre tyskbesatte lande blev også dansk industri- og landbrugsproduktionen underlagt Tysklands behov for fødevarer og industriprodukter. I modstandsbevægelsen var man klar over, at hver tønde smør, ethvert industriprodukt, Danmark leverede, forlængede krigen. Derfor koncentrerede man sig om at sabotere de virksomheder, hvis produktion var vigtig for den tyske værnemagt.

Dansk Industri Syndikat efter sabotagen 22. juni 1944Frihedsmuseets Fotoarkiv

Dansk Industri Syndikat, der i folkemunde blev kaldt Riffelsyndikatet, lå i Københavns Frihavn. Virksomheden, der havde skibsreder A.P. Møller som storaktionær, havde ingen skrupler over at sælge våben til den tyske værnemagt og dens allierede. 

Fabrikken blev saboteret to gange: Første gang var den 10. maj 1943, da Danmark stadig praktiserede den aktive samarbejdspolitik. Efter samlingsregeringens afgang den 29. august 1943 fortsatte virksomheden med at producere våben til tyskerne og blev derfor saboteret for anden gang var den 22. juni 1944: Modstandsbevægelsen BOPA besatte sammen med tre vagter fabrikken og brugte 400 kg trotyl til at sprænge den. Det skulle blive den største og mest effektive sabotageaktionen under besættelsen – fabrikken kom aldrig rigtigt mere i gang under krigen.

Cykelfabrikken Globus efter sabotagen den 6. juni 1944Frihedsmuseets Fotoarkiv

Også Cykelfabrikken Globus ved Roskildevej i Glostrup, 10 km vest for København, satte profit over moral ved at fremstillede dele til tyske krigsfly. Fabrikken havde således udpeget sig selv som mål for sabotage. Problemet var, at fabrikken var særdeles velbevogtet. En sabotageaktion krævede derfor en minutiøs planlægning og mange modstandsfolk, da det hurtigt stod klart, at man var nødt til at nedkæmpe vagterne. Tirsdag den 6. juni 1944 omkring klokken 19 havde 100 mænd fra BOPA indtaget deres stillinger. Efter at have sat vagterne ud af spil, anbragte de 175 kg sprængstof og sprængte de to fabriksbygning i luften. 

Radiofabrikken Torotor. efter sabotagen den 2. januar 1945Frihedsmuseets Fotoarkiv

Radiofabrikken Torotor i Ordrup, Charlottenlund solgte radiokomponenter til de tyske radiofabrikker og dele til missilet “Vergeltungswaffe”. Også denne fabrik var stærkt bevogtet – bl.a. af en vagt med maskingevær i et vagttårn – og var tillige indhegnet i pigtråd og et strømførende hegn. En sabotage af Torotor ville blive en vanskelig opgave. 

Den 2. januar 1945 gik ca. 50 modstandsfolk fra BOPA i aktion. Det lykkedes dem at nedkæmpe vagterne og anbringe og detonere en flere hundrede kilos sprænglanding, der totaltskadede fabrikken. Torotor blev ikke opbygget igen før i 1949.

Dansk Akkumulator & Elektromotorfabrik efter sabotagen den 28. august 1943. Som man kan se på fotoet, forårsagede sabotagen omfattende ødelæggelserFrihedsmuseets Fotoarkiv

Dansk Akkumulator & Elektromotorfabrik (DAE) i Ørstedsgade, Odense leverede komponenter og motorer til Den tyske Værnemagt. Den blev forsøgt saboteret flere gange, bl.a.  28. august 1943, 16. april 1944, 16. juni 1944.

Dansk Akkumulator & Elektromotorfabrik efter sabotagen 16. juni 1944Frihedsmuseets Fotoarkiv

Sidste gang, den 9. februar 1945, anbragte danske SOE-agenter en sprængladning i maskinhallen, der var så kraftig, at den fik hele bygningen til at styrte sammen.