Dolores Ibarurris (‘La Pasionaria’) afskedstale til de Internationale Brigader
| SPANISHSKY.DK 24. FEBRUAR 2019 |
Dolores Ibárruri (født: Isidora Dolores Ibárruri Gómez) ‘La Pasionaria’ var medstifter af Spaniens Kommunistiske Partis (PCE) og medlem af dets Centralkomite. Hun blev født 9. december 1895 og døde 12. november 1989. Tilnavnet ‘La Pasionaria’ betyder passionsblomsten
Af Dolores Ibárruri & Allan Christiansen
Den 28. oktober 1938 holdt Dolores Ibárruri sin nu berømte afskedstale i Barcelona til de Internationale Brigader.
“Det er svært, at sige nogle afskedsord til de Internationale Brigaders helte, for hvad de gjorde, og hvad de er.
Der er en følelse af sorg, af uendelig smerte, der snører vore struber sammen, smerte overfor dem, der nu drager af sted, det højeste menneskelige ideals soldater, forbandede i deres hjemland, forfulgt af alle folks tyraner….
Smerte overfor dem, som bliver her for altid, som hviler i vor jord og i vore hjerters dyb, og som lever videre printet i vore i vore følelser af evig taknemmelighed.
I kom her til os fra alle racer og folk, som vore brødre, som sønner til det udødelige Spanien, og i krigens hårdeste dage, da den spanske republiks hovedstad var truet, var det jer, tapre kammerater af den Internationale Brigade, som med jeres heltemod, offervilje og kamplyst, bidrog til at redde Madrid.
Jarama, Guadalajara, Brunete, Belchide, Evante og Ebro besynger i udødelige strofer modet, uselviskheden, tapperheden og disciplinen hos den Internationale Brigades mænd.
For første gang i historien om folkenes kamp er den Internationale Brigade et eksempel på hvordan et land, vort Spanien hvis frihed og uafhængighed blev truet fik tilbudt en sådan hjælp og støtte.
Kommunister, socialister, anarkister, republikanere, mænd med forskellig hudfarve, forskellige ideologier og modstridende religioner, men som alle viste en inderlig kærlighed til frihed og retfærdighed, kom her for forudsætningsløst at slutte sig til os.
De gav os alt: deres ungdom og manddom, deres evner og erfaringer, sit blod og sit liv, sine forhåbninger og drømme…..og af os forlangte de intet. Man siger, at de ville have en plads i kampen, at de så det som ære at dø for os.
Spaniens fane hilser disse helte, takke for deres……store ……ofre!
Mødre! Kvinder! Når årene er gået, og krigens sår er lægt, når de smertefulde minder og blodige dage fortaber sig bag et liv i frihed, fred og velstand, når græmmelsen er mildnet og alle spaniere kan føle stolthed over sit frie fædreland, tal da med jeres børn, beret for dem om de Internationales mænd.
Fortæl om hvordan disse mænd, dr kom over have og bjerge, og som forcerede grænser, der var spækket med bajonetter, for i vort fædreland at bære frihedens fane, for at kæmpe og dø for Spaniens frihed og selvstændighed, som var truet af tyske of italienske fascister.
De forlod alt: kærlighed, fædreland, hjem, lykke, moder, hustru, søskende, børn og kom til os, for at sige: Her er vi! Jeres sag, Spaniens sag, er vor. Dette er et anliggende for hele den udviklede og fremskridtsvenlige menneskehed.
I dag drager de bort, mange tusind bliver her og har fået sit sidste hvilested i Spaniens jord, med alle spanieres evige taknemmelighed som et dække over sig.
Kammerater i de Internationale Brigader! Politiske grunde, statshensyn, viljen ti at nå samme mål, som I gav jeres blod og grænseløse ædelmod, er anledningen til at I rejser hjem til jeres hjemlande, og mange af jer i påtvungen emigration. I kan rejse stolte. I er historien, I er legenderne, I er det heroiske eksempel på solidaritetens og demokratiets universalitet.
Vi vil aldrig glemme jer, og når fredens blomster, som flettes sammen med den spanske republiks laurbærkrans, blomstrer, da kom tilbage.
Kom tilbage til os, her finder I fædreland, I som intet har. I som er berøvet venskab, skal her finde venner, og I vil her møde hele det spanske folks kærlighed og taknemmelighed, som i dag og i morgen med fuld kraft vil råbe:
– Leve de Internationale Brigaders helte!”
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.