| SPANISHSKY.DK 1. MARTS 2019 |

I 1986, I anledning af 50-året for udbruddet af borgerkrigen i Spanien, var Kerstin Gustafson med en gruppe svenske spaniensfrivillige i Spanien. Her traf hun Maria Zaitzeva, som havde været tolk og oversætter for de sovjetiske militære rådgivere fra 1936 til slutningen af 1937. Maria kom sammen med sin mand Ruben Sergejevits Abakov med skib til Barcelona i oktober 1936

 
Af Kerstin Gustafson/På Spanishsky.dk af Allan Christiansen

Maria Zaitzeva, 1986

Maria Zaitzeva genser Spanien

Kerstin Gustafson fortæller:

Da Maria Zaitzeva stiger ud af flyet på Barajas-flyvepladsen i Madrid, er det præcis halvtreds år siden hun sidst stod på spansk jord.

I 1936 kom hun, 25 år gammel, som tolk og oversætter for de sovjetiske militære rådgivere. I over et år arbejdede hun ved fronten.

Nu genser hun Spanien.

Det var det kommunistiske ungdomsforbund, CJC, som have indbudt en gruppe sovjetiske krigsveteraner til deres internationale sommerlejr i Escorial, nogle kilometer uden for Madrid. Der kom unge mennesker fra hele Spanien og repræsentanter fra hele Europa for at fejre 50-året for grundlæggelsen af Juventud Socialista Unificadas. En af veteranerne var Maria Zaitzeva, en lille, men ukuelig kvinde med gråt hår og knude i nakken.

Studerede spansk

– ”Spanien kommer altid til at være det andet fædreland i mit hjerte”, siger Maria.

Inden den spanske borgerkrig brød ud studerede Maria på instituttet for fremmedsprog i Moskva. Hendes første sprog var fransk, hendes andet spansk.

– ”Det var ikke meget spansk jeg lærte”, fortæller hun, ”i hvert fald ikke på instituttet. Men efter studierne blev jeg tilbudt at arbejde på den sovjetiske delegation i Uruguay. Jeg var der i årene 1934 til 1936, og da lærte jeg mig sproget ordentligt”.

Da hun var hjemme i Moskva igen, gjorde Franco oprør mod den republikanske regering i Spanien. Maria var medlem af det kommunistiske ungdomsforbund, Komsomol, og arbejdede aktivt for det spanske folk.

Meldte sig som frivillig

– ”Vi samlede penge ind, sendte fødevarer, arrangerede møder. Hele det sovjetiske folk stod på den spanske republiks side, ikke kun regeringen. Og eftersom jeg kunne spansk på det tidspunkt, så meldte jeg mig som frivillig til krigen i Spanien. Jeg tænkte, at jeg kunne hjælpe til”. Og Maria rejste til Spanien og krigen. Hun arbejdede, som nævnt, som tolk og oversætter for de sovjetiske militære rådgivere.

Maria mindes, at det var svært til at begynde med, eftersom hun ikke kunne alle de militære termer. – ”Men da vi arbejdede 24 timer i døgnet, så lærte vi os det hurtigt…Tolkene var oftest kvinder, modige kvinder, som arbejdede ved fronten under konstant bombardement. Under de forhold deltog jeg i slagene i Jarama, Guadalajara, Brunete, Zaragoza og Belchite”.

13 måneder ved fronten

Sammenlagt var Maria ved fronten i 13 måneder. Efter de 13 måneders tjeneste ved blev hun kaldt hjem. Arbejdet var hårdt, derfor blev alle tolke bytte ud efter cirka et år. Men det var med tungt hjerte at Maria rejste hjem igen. – ”Jeg har en fuldkommen speciel kærlighed til Spanien og det spanske folk. Jeg følte megen kærlighed, ømhed og taknemmelighed fra dem”.

Maria mindes specielt den første operation ved Teruel i 1936. – ”Det var december og det var meget koldt. Vi søgte ly og varme i et hus, et meget fattigt hjem. Kvinden i huset tog imod os med så megen kærlighed. Hun havde ingen mad, men hun gav os de sidste bønner hun havde”. Maria er stille et øjeblik. – ”Ved du hvad, det glemmer jeg aldrig”.

Håbede på en dag at vende tilbage

Jeg træffer Maria Zaitzeva i Madrid. Det er, som jeg har fortalt, hendes første besøg i Spanien siden borgerkrigen. Det spanske sprog har hun ikke glemt, hun taler stadig sproget flydende og fungerer også som tolk for de øvrige veteraner.

Heller ikke det spanske folk har hun glemt. –”Nej, jeg har hele tiden håbet at kunne vende tilbage til Spanien endnu engang. Spanien er mit andet fædreland og jeg elsker det spanske folk”.    

Ud af de 119 navne på sovjetiske kvinder (som vi kender til), der arbejdede i Spanien under borgerkrigen, var de 114 enten tolke, oversættere, telegrafister eller stenografer. De sidste fem havde andre opgaver.