Mur de la Memòria – Hukommelsens mur
| SPANISHSKY.DK 1. JUNI 2019 |
Associació Memòria de Mallorca står bag skabelsen af mindesmærket Mur de la Memòria (Hukommelsens mur) på den kommunale kirkegård i Palma de Mallorca. Denne kirkegård var under Spaniens fascistiske styre skueplads for mange henrettelser – heribland af Palmas borgmester Emili Darder
Af Folke Olsson og Allan Christiansen
Mindesmærket stod færdigt i 2011 og skal, som ‘stolpestenene‘ på Placa de la Pescateria, også skabt på forandledning af Associació Memòria de Mallorca (Associació per a la Recuperació de la Memòria Històrica de Mallorca) (‘Foreningen for Gendannelse af Mallorcas Historisk Hukommelse’), minde os om ofrene for den spanske fascisme – hædre og give oprejsning til de mænd og kvinder, der brutalt blev myrdet af fascisterne, og således være et led i et opgør med den spanske fascisme, som aldrig officielt har fundet sted.
Vores historiske hukommelse er det stærkeste våben til at undgå, at højre-totalitære tilstande endnu engang vinder indpas i vores samfund. Mur de la Memòria er en del af denne hukommelse.
Folke Olsson fra Svenska Spanienfrivillgas Vänner har lavet en lille hæfte om Hukommelsens mur. Klik på billedet, hvis du ønsker at downloade hæftet eller klik på linket, hvis du blot ønsker at læse det.
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.