De to spaniensfaner

Ni danske spaniensfrivillige, der blev taget til fange af fascisterne, blev indsat i koncentrationslejren San Pedro de Cardeña i provinsen Burgos. Dette er historien om deres frigivelse og deres videre færd i livet

I Danmark ved man meget lidt

I DKP og i De spaniensfrivilliges forening er man i 1938 uvidende om, at der sidder danskere i spanske fængsler og koncentrationslejre for slet ikke at tale om i San Pedro de Cardeñalejren. Man er godt nok klar over, at nogle var taget til fange, men hvor de befinder sig, og hvad der er sket med dem, ved man ikke. Dog har man viden om, at det forekommer, at fangerne bliver skudt kort efter tilfangetagelsen.

En af årsagerne til uvidenheden, bunder formodentlig i den kaotiske situation, der hersker under tilbagetoget på Aragonfronten og efter Barcelonas fald i december/januar 1938/39. Desuden er det ikke alle frivillige, der kommer til Spanien i 1938, der bliver registreret ved ankomsten og registreret i de bataljoner og kompagnier de blev fordelt til.

Senere opgørelser over, hvor mange danskere, der havde kæmpet i de Internationale Brigader, fortæller noget om den usikkerhed, der rådede. Tallet varierer nemlig alt efter kilde. Fx nævner Spaniensforeningen i sin brochure tallet 550, men senere undersøgelser kommer frem til tallet 454, og heri er inkluderet 6 islændinge [1], 2 færinger og 5 kvinder.

Brevet fra Carl Geiser

Men uvidenhed om frivillige i Francos fængsler og lejre skulle der blive vendt op og ned på, for onsdag den 12. oktober 1938, lander der et brev på bordet i Arbejderbladets redaktion dateret den 10.oktober, afsendt fra Paris.

Carl Geiser i Spanien

Carl Geiser

Brevet er fra en amerikansk spaniensfrivillig ved navn Carl Geiser. Han skriver:

Kære Kammerater! 
Jeg er en af de 14 amerikanske frivillige, der den 8. oktober blev udvekslet med 4 italienske officerer. Jeg var fange i koncentrationslejren i San Pedro de Cardenas i provinsen Burgos. Udvekslingslisten indeholder også navnene på de danskere, der befinder sig der. Det lykkedes mig at slippe ud af landet. Hvad danskerne angår, sidder de alle sammen fængslet hos Franco. De har meget stærk brug for tobak og klæder, da der er frygteligt koldt, hvor de er. 5-10 dollars vil være en glimrende hjælp til dem. De kan sendes som anbefalet brev til ”Campo de Concentracio San Pedro de Cardenas, Burgos, Espagne”.

Sammen med brevet er der vedlagt en liste med navnene på ni danskere: Niels Kristian Madsen, Peder Christiansen, Alfred Pedersen, Edvard Kleis, Derry Madsen, Kurt Sørensen, Peter Blom, Asmus Dall og Otto Christensen.

Forsøg på at få fangerne frigivet

DKP henvender sig dagen efter til Udenrigsministeriet, og forelægger dem oplysningerne om de ni danske fanger i koncentrationslejren i San Pedro de Cardeña og beder ministeriet tage sagen op med de spanske myndigheder for en frigivelse af fangerne. Partiet presser på for at få at vide, hvor langt man var nået i eventuelle forhandlinger med de spanske myndigheder.

Internationale fanger samlet i gården foran San Pedro de Cardeña, 22. september 1938

Internationale fanger samlet i gården foran San Pedro de Cardeña, 22. september 1938

Fangerne aner intet om brevet fra Carl Geiser i oktober 1938, og de initiativer der bliver taget for at få dem frigivet. Den 1. april 1939 sker der endelig noget: Der bliver iværksat foranstaltninger til at løslade danskerne og svenskerne, men ikke nordmændene!

Danskerne og svenskerne bliver ført ned i et skur, hvor de opholder sig i to dage. De får lidt tøj og deres navne bliver kontrolleret. De bliver herefter kørt i busser til San Sebastian, hvor de bliver indespærret i en gammel fabrik. Efter et par dage bliver de kørt til grænsebyen Irun, hvor Røde Kors-repræsentanter venter dem ved broen over floden, der danner grænsen til Frankrig.

Fangerne beskriver frigivelsen

”Vi kunne se friheden”, fortæller Asmus Dall, ”vi kunne se bommen og vi kunne se en masse mennesker på den franske side. Det var et af de store øjeblikke i ens liv. Det er sådan noget man aldrig glemmer”. 

Otto Christensen beretter: ”…..da vi stod der blot fem meter fra den franske grænse begyndte et skænderi mellem francoofficererne og repræsentanter fra Røde Kors. De kunne ikke få navnene til at stemme overens. Jeg sagde til en af mine kammerater: – Hvis ordren er at vi skal tilbage til busserne, smutter jeg rundt om bommen ud på broen. De kan ikke skyde uden at ramme de franske gendarmer, så jeg tager chancen. De blev enige, så vi kunne traske over som pjaltede lazaroner”.

Asmus Dall fortsætter: ”Endelig kunne vi gå over, og lige så snart vi var kommet tre meter fra de her fascistsvin, så sang vi Internationale, så de kunne høre det på den franske side………….Vi fik en god modtagelse. Jeg havde sår efter slag allevegne, fra øverst til nederst. Men vi fik bad, kaffe og cigaretter og noget at spise”.

Rejsen hjem

Deres videre rejse hjem går med tog til Dunkerque via Paris. Herfra sejler de med M/S A.P. Bernsdorf til Esbjerg. I Arbejderbladet står der i onsdag-udgaven den 26. april 1939: ”De otte Spaniensfrivillige kommer hjem i aften klokken 21.42”. [2] De hjemvendende frivillige fik en stor og hjertegribende modtagelse af de mange, der var mødt op for at byde dem velkommen hjem.

Deres videre skæbne
Peter Nissen Blom. Indsat i Franco-koncentrationslejren San Pedro de Cardeña

Peter Nissen Blom

Peter Nissen Blom
Peter Nissen Blom er født den 12. november 1913 i Sønderjylland. Han flytter som ganske ung til København, hvor han får arbejde og bosætter sig på Nørrebro.

Den 6. februar 1937 rejser Peter til Spanien. Han ankommer i Albacete den 17. februar, og bliver indrulleret i XI. Internationale Brigade, 3. Bataljon Ernst Thälmann. En måned senere, den 18. marts, under ”slaget om Guadalajara” bliver en del skandinaver, deriblandt Peter Blom og Erik Jørgensen, taget til fange af italienske tropper ved Palencia og indsat i Amazanlejren. Peter bliver herefter overført til fangelejren i San Pedro de Cardeña ved Burgos. Han bliver frigivet den 26. april og kommer tilbage til Danmark den 30. april 1939.

Efter hjemkomsten bosætter Peter sig i Ravnsborg Tværgade 6, på Nørrebro. Da Danmark besættes, går han aktivt ind i modstandskampen og bliver arresteret under politi-razziaen mod de spaniensfrivillige den 7. november 1942 og indsættes i Vestre Fængsel for kort efter at blive overført til Horserødlejren. Peter bliver løsladt den 12. juni 1943. Efter løsladelsen går han ind i modstandsarbejdet som kurér for Sjællandsledelsen. Peter Nissen Blom dør den 21. august 1965 i København, 51 år gammel.

Otto Christensen
Arbejdsmand Otto Christensen er født den 10. maj 1914 i Aalborg.

Otto rejser til Spanien i begyndelsen af 1938 og bliver indrulleret i XI. Internationale Brigade, 2. Bataljon Hans Beimler, 2. Kompagni Martin Andersen-Nexø. Under tilbagetoget på Aragon-fronten bliver han taget til fange ved Batea og indsat i fængslet Prisión provincial de Zaragoza i Zaragoza. Otto overføres senere til fangelejren San Pedro de Cardeña ved Burgos. Han bliver frigivet den 26. april 1939 og kommer hjem den 30. april samme år. Efter hjemkomsten bosætter Otto sig i Valdemarsgade 31 i Ålborg.

Asmus Hansen Dall. Indsat i Franco-koncentrationslejren San Pedro de Cardeña

Asmus Hansen Dall

Asmus Hansen Dall
Hospitalsportør Asmus Hansen Dall bliver født den 8. april 1913 i København.

Asmus rejser til Spanien i oktober 1937, hvor han bliver indrulleret som infanterist i XI. Internationale Brigade, 3. Bataljon Ernst Thälmann. Den 13. oktober 1937 overføres han til 4. Bataljon 12. Februar og derefter til 2. Bataljon Hans Beimler. Asmus deltager i kampene om Teruel og Aragonfronten. Under kampen om Aragonfronten bliver han taget til fange ved Caspe, og indsættes i fangelejren San Pedro de Cardeña ved Burgos. Asmus løslades den 26. april og kommer hjem til Danmark den 30. april 1939.

Under Danmarks besættelse går han ind i modstandskampen. I politirazziaen mod de spaniensfrivillige i november 1942 bliver Asmus arresteret og indsættes i Vestre Fængsel og overføres senere til Horserødlejren. Den 2. oktober 1943 bliver han, og de andre spaniensfrivillige og kommunister, der ikke når at flygte fra lejren den 29. august 1943, deporteret til KZ-lejren Stutthof ved Danzig/Gdansk i Polen, hvor Asmus får fangenummeret 25 696.

Han kommer hjem til Danmark i maj 1945 og bosætter sig Lægeforeningens Boliger, Østerbrogade 57-G. Asmus Hansen Dall dør den 5. juli 1999.

Peter Karl Kristian Kristiansen
Peter Karl Kristian Kristiansen bliver født den 7. marts 1916 i Ølsted i nordvest Sjælland. Han flytter som 20-årig til København og bosætter sig på Nørrebro. Her bliver han medlem af DKP-Lygten afdeling.

I januar 1938 rejser Peter Karl til Spanien og bliver tilknyttet autoparken som chauffør i XI. Internationale Brigade, 2. Bataljon Hans Beimler, 2. Kompagni Martin Andersen-Nexø. Under tilbagetoget ved Aragonfronten bliver han taget til fange og indsat i fangelejren San Pedro de Cardeña ved Burgos. Peter Karl frigives den 26. april og kommer hjem den 30. april 1939.

Den 7. november 1942 bliver han arresteret under politirazziaen mod de spaniensfrivillige og indsættes i Vestre Fængsel og overføres senere til Horserødlejren. Han løslades den 17. april 1943.

Efter løsladelsen får Peter Karl arbejde på Carlsberg Bryggerier som chauffør og bosætter sig i Ørholmgade 2 på Nørrebro. Han får kontakt med modstandsledelsen i sit område og indgår på ny i modstandsarbejdet.

Harry Edward Kleis
Arbejdsmand Harry Edward Kleis bliver født den 20. januar 1910 i København.

Han rejser til Spanien den 20. december 1937 og bliver indrulleret i maskingeværgruppen i XI. Internationale Brigade, 2. Bataljon Hans Beimler, 2. Kompagni Martin Andersen-Nexø. Harry bliver taget til fange under tilbagetoget på Aragonfronten og indsættes i fangelejren San Pedro de Cardeña ved Burgos. Han kommer hjem til Danmark den 26. april 1939.

Den 7. november 1942 bliver Harry arresteret under politirazziaen mod de spaniensfrivillige og indsættes i Vestre Fængsel. Han interneres senere i Horserødlejren, hvorfra han løslades den 17. april 1943. Efter løsladelsen bosætter han sig i P. Knudsens Gade 102, i Københavns Sydhavn.

Derry Mandrup Madsen. Indsat i Franco-koncentrationslejren San Pedro de Cardeña

Derry Mandrup Madsen

Derry Mandrup Madsen
Arbejdsmand/tagdækker/sømand Derry Mandrup Madsen bliver født den 26. april 1917 i Ålborg.

Han begiver sig til Spanien i juli 1937 og indrulleres i XI. Internationale Brigade, 4. Bataljon 12. Februar. Derry overføres senere til 2. Bataljon Hans Beimler, 2. Kompagni Martin Andersen-Nexø. Han kæmper ved Teruel og Belchite og tages til fange under tilbagetoget på Aragonfronten. Derry indsættes i fangelejren San Pedro de Cardeña ved Burgos, hvorfra han løslades den 26. april. Derry vender hjem til Danmark den 30. april 1939.

Den 7. november 1942 bliver han arresteret under politirazziaen mod de spaniensfrivillige og indsættes i Vestre Fængsel og overføres senere til Horserødlejren. Den 2. oktober 1943 deporteres Derry til KZ-lejren Stutthof ved Danzig/Gdansk i Polen, hvor han får fangenummer 25 722.

Efter 2. Verdenskrig arbejder Derry Madsen som tagdækker indtil 1953, hvor han sejler som søfyrbøder og motormand på  de engelske have indtil 1960. Herefter arbejder Derry  igen om tagdækker indtil sin død. Han bosætter sig i Lundtoftegade 8, 1. tv., Nørrebro, København. Derry Mandrup Madsen dør den 8. marts 1972, knap 55 år gammel.

Niels Christian Madsen
Niels Christian Madsen rejser til Spanien fra Vancouver B. C. Canada, hvor han er bosat, i 1937 og bliver indrulleret i XV. Internationale Brigade, Bataljon Abraham Lincoln. Han bliver senere overflyttet til den canadiske bataljon Mac-Pap. Niels bliver taget til fange under tilbagetoget ved Aragonfronten og indsættes i fangelejren San Pedro de Cardeña ved Burgos. Han vender hjem til Canada 26. april 1939.

Jens Alfred Petersen
Landarbejder Jens Alfred Petersen er født den 16. maj 1910 i Odense, Fyn.

Han rejser til Spanien i slutningen af 1937, hvor han bliver indrulleret i XI. Internationale Brigade, 3. Bataljon Ernst Thälmann. Under tilbagetoget ved Aragonfronten bliver Jens taget til fange ved Batea og indsættes i fangelejren San Pedro de Cardeña ved Burgos. Herfra løslades han den 26. april og vender hjem til Danmark den 30. april 1939.

Under politirazziaen mod de spaniensfrivillige den 7. november 1942 bliver han arresteret og indsættes i Vestre Fængsel. Senere interneres Jens i Horserødlejren, hvorfra han løslades den 10. juli 1943.

Jens Alfred Petersen vender tilbage til Vindegade 6, og i 1951 flytter han til Linnésgade 39 i København.

Mogens Kurt Sørensen
Søfyrbøder Mogens Kurt Sørensen bliver født den 5. november 1917 i København. Han er bosætter sig i Prinsessegade 24 i København. Mogens er ugift.

Han rejser til Spanien i december 1937, hvor han bliver indrulleret i XI. Internationale Brgade, 2. Bataljon Hans Beimler, 2. Kompagni Martin Andersen-Nexø, 35. Division. Under tilbagetoget på Aragonfronten bliver Mogens taget til fange og indsættes i fangelejren San Pedro de Cardeña ved Burgos, hvorfra han løslades den 26. april. Han kommer hjem til Danmark den 30. april 1939.

Efter hjemkomsten genoptager Mogens Kurt Sørensen sit arbejde som søfyrbøder og krigsforliser med S/S Minsk i Nordsøen den 19. marts 1940.


[1] Årsagen til at islændingene er inkluderet er, at Island var en del af det danske rige indtil 1944.  

[2] Når Arbejderbladet skrev otte frivillige, er det fordi Niels Christian Madsen rejste til Canada.