| SPANISHSKY.DK 12. DECEMBER 2020 |

 
Af Allan Christiansen

12. Skibssabotagen

Den tyske krigsmaskine havde fra krigens start haft en stort behov for forsyninger af materiel, tropper og fødevarer – sidstnævnte ikke kun til de tyske soldater, men også til den tyske befolkning.

Som krigen skred frem og krigslykken i stigende grad vendte til de allieredes fordel, blev dette behov kun større, men samtidigt vanskeligere at tilfredsstille, ikke mindst på grund af den voksende modstandsbevægelse og sabotage i Europa – og dermed også i Danmark, der gjorde det stadigt vanskeligere at opretholde et effektivt transportnet.

Fra slutningen af 1944 var transport af civile flygtninge og sårede soldater over land ikke længere mulig på Østfronten, da Den røde Hær havde nedkæmpet de tyske tropper i store dele af det nordlige Polen.

Behovet for at overføre tropper til fronterne i øst og vest var akut. Problemet var, at de eneste tropper, der var til rådighed var dem, der befandt sig i Finmarken i Nordnorge. At overføre dem stillede krav om både jernbane- og skibstonnage.

For at hindre overførsel af disse tropper og materiel blev modstandsbevægelsens sabotage nu primært rettet mod jernbane- og skibssabotage. Det lykkedes dem at sabotere i alt 211 skibe på værfter og havne i København og provinsen.

Krydseren Peder Skram minesprængt den 29. august 1945 så grundigt i Københavns Havn, at den ikke kunne indsættes i militære operationer eller bruges til transporterFrihedsmuseets Fotoarkiv

Nybygget tysk skib i Svendborg Havn efter sabotagen den 18. december 1943Frihedsmuseets Fotoarkiv

For at forhindre tyskerne i at sejle skibene ud af Københavns Havn sprængte modstandsbevægelsen BOPA den 27. marts 1945 Langebro, så den ikke kunne hæves, men tyskerne fik den hurtigt repareretFrihedsmuseets Fotoarkiv

Skibene skulle forhindres i at sejle! Så man tog to skibe, minerede dem, sejlede dem ud i sejlløbet og sænkede dem. Sådan! Ikke mere sejlads det første stykke tid