Spaniensforeningen har/havde to faner. Fanen fra 1938 overrakte vi i 2009 til den spanske venskabsforening AABI ved en mindre ceremoni i Rivas Vacia-Madrid. Vi havde dog først fået lavet et kopi af fanen i ¾ størrelse. De har begge været brugt som nytårshilsen henholdsvis ved årsskiftet i 2017/18 og 2018/19. I nytårshilsenen i 2018/19 vedhæftede vi historien om fanen fra1938, der i øvrigt var tilegnet DKP.
Historien om fanen fra 1937 havde vi udeladt. Men her kommer dens historie i korte træk efterfulgt af spaniensfrivillig Johnny Nielsens indlæg om Amager Cirklen.
Spaniensfanen 1937 til Amager Cirklen med inskriptionen: ”Til Amager Cirklen fra danske frivillige i Spanien”

Spaniensfanen 1937 til Amager Cirklen med inskriptionen: ”Til Amager Cirklen fra danske frivillige i Spanien”

Gennem breve fra de frivillige, som blev offentliggjort i Arbejderbladet, fik man indsigt i forholdene for de frivillige og deres hverdag – i kamp som i hvil. Det fik en gruppe mennesker på Amager til at tage sagen i egen hånd og gøre noget for, at de frivillige skulle føle, at de ikke var glemt. De dannede det, vi dag kender som Amager Cirklen.

Med stor entusiasme gik man i gang med at skrive breve og sende aviser, så de kunne følge med i, hvad der skete i Danmark og ikke mindst sende fornødenheder som sæbe og barberblade, cigaretter og andet, de kunne have brug for i Spanien.

De frivillige påskønnede det initiativ, ‘Cirklen’  havde taget, og det store arbejde, de gjorde for, at de ikke skulle føle, at de var glemt, så de besluttede som tak at bede nogle kvinder i Barcelona om at sy en fane, som blev sent hjem til ‘Cirklen’. Derfor bærer fanen inskriptionen “Til Amager Cirklen fra danske frivillige i Spanien”.

Ved 10-årsjubilæet for oprettelsen af de Internationale Brigader havde Johnny Nielsen et indlæg i 17. oktober, hvor han takkede Amager Cirklens medlemmer for deres uforglemmelige støtte til de spaniensfrivillige. Han skrev blandt andet:

”I februar 1937 blev der af en lille kreds af spaniensvenner på Amager startet en klub, som man gav navnet ”Amager Cirklen”. I begyndelsen bestod ”Amager Cirklen” hovedsageligt af familie og nære venner til os Frivillige, men ret hurtigt voksede den sig større og større. Hvem af os kan vel nogensinde glemme, at vi, tusinde af kilometer fra hjemmet, stadig følte os i nøjeste tilknytning til det, som var os kærest – vort eget folk og land. Brevene og pakkerne fra ”Amager Cirklen” var et af de bånd, som bandt os stærkest. Ufatteligt dejligt var det, når vi efter at have været i kamp, kom tilbage til en rostilling, og der så fandtes hilsener fra ”Amager Cirklen” i form af breve og pakker med cigaretter, chokolade, sæbe, barbersager og brevpapir til os. Selv om smøgen var dejlig, sæben rar og barberingen behagelig, så var dog tankerne og følelserne som både afsender og modtager nærede, det bedste af alt.          

Mændene og kvinderne bag ”Amager Cirklen”, som ofrede så meget for at glæde og opmuntre os, vil aldrig blive glemte! For os vil de altid stå som indbegrebet af al menneskelighed, disse venner vil altid være nøje knyttet til de bedste minder fra vor tid i kampen mod Franco-fascismen.   

Når vi Spaniensfrivillige så ved, at mange af vore venner i ”Amager Cirklen” på et ret tidligt tidspunkt mistede deres søn eller bedste ven dernede, i stedet for at falde sammen, forstærkede deres indsats i det humanitære arbejde til os, som endnu levede og kæmpede, ja, så føler vi overlevende os i en bundløs gæld og tak til ”Amager Cirklens” mænd og kvinder.                             

”Amager Cirklen” indskrænkede ikke sit arbejde til kun at hjælpe os Frivillige med personlige opmuntringer, nej, måske var deres indsats til fordel for de spanske kvinder og børn af endnu større betydning. ”Amager Cirklen”, som vel næppe kan kaldes en stor institution, sendte i tonsvis af mad, såsom mælk og kød til det hungrende Spanien, flere tusinde stykker beklædningsgenstande blev indsamlet, repareret, omsyet af kærlige hænder og over Englands Kvækere afsendt til Spaniens kvinder og børn. Også fadderskab af børn i flygtninge- og børnehjem påtog ”Amager Cirklen” sig og opfyldte (sin humanitære pligt). Sikkert er det, at såvel som vi hjemvendte tænker på dem, som så offervilligt gav udtryk for deres menneskekærlighed, lige så sikkert ved vi, at mangen mor og barn rundt om i Spaniens små hjem med glæde tænker på de mennesker, som uden personligt kendskab så gavmildt gav for at frelse dem fra sultedøden.      

På det tidspunkt, da det humanitære arbejde for Spanien var størst, bestod ledelsen af ”Amager Cirklen” af følgende: Chr. Søby, Anna Holm, P. Rasmussen, Anna Rasmussen, Agnes Olsen, Ebba Rude, Emilie Nielsen. 

Lad os da gennem disse mænd og kvinder rette vor hjerteligste tak til dem der stod bag, til alle dem, der støttede ”Amager Cirklen” i deres uegennyttige arbejde for at hjælpe det spanske folk i dets trængsler”.

Hvis nogen har kendskab til Amager Cirklens ovennævnte medlemmer eller andre med tilknytning til 'Cirklen' er vi meget interesseret i at høre fra dig/jer.

Kontakt Spaniensforeningen