Struktur og national sammensætning i de Internationale Brigader
| SPANISHSKY.DK 12. MARTS 2021 |
Oprettelsen af de Internationale Brigader i Spanien var et resultat af den enorme tilstrømning af udenlandske frivillige, der ønskede at bekæmpe det fascistiske oprør anført af General Franco. De Internationale Brigader blev oprettet ud fra en særlig struktur og var sammensat af en lang række nationaliteter
Af Allan Christiansen
Fascistisk oprør og gensvar
Da det fascistiske oprør mod den demokratisk valgte regering i Spanien brød ud den 17. juli 1936, stod regeringen over for en stor udfordring. Oprørerne blev bakket op af kirken, storgodsejerne, kapitalen og ikke mindst af store dele af militærets officerskorps, men i de større byer som Madrid, Barcelona og Valencia greb arbejderne til våben, slog oprøret ned og besatte kaserner og vigtige militære knudepunkter.
Republikken fastholdt i store træk magten i trekantområdet Barcelona – Madrid – Almeria, så Spanien blev umiddelbart delt i to dele. Af den del af millitæret, der var loyalt over for regeringen, opstillede man 10 brigadas mixtas, forstået på den måde, at hver af de 10 brigader var sammensat af alle de forskellige våbenarter en hær består af, så de kunne operere som selvstændige enheder.
Spaniensfrivillige
Det fascistiske oprør mod den folkevalgte spanske regering var en øjenåbner for mange mennesker over hele verden, det gik op for dem, ”at stopper vi ikke fascisterne i Spanien, kommer de også en dag til os”. Derfor drog mere end 40.000 mænd og kvinder fra 54 lande til Spanien for at kæmpe skulder ved skulder med det spanske folk mod de fascistiske horder.
Tilstrømningen af frivillige var så stor, at en organisering var nødvendig. Derfor besluttede Kominterns Vest-bureau og Frankrigs Kommunistiske Parti, PCF at oprette et center i Paris, der skulle stå for organisering og rejseruter til de Internationale Brigaders hovedkvarter i Albacete i Spanien – i øvrig ledet af franskmanden André Marty.
De Internationale Brigaders kaserne i Albacete
Organisering af de spaniensfrivillige
Der blev oprettet fem Internationale Brigader nummereret fra 11 til 15. Når det er sådan, er det fordi, der forvejen var 10 brigadas mixtas, derfor må de næste brigader nødvendigvis få numrene 11, 12 osv.
De Internationale Brigader
Den XI. Brigade var den tysksprogede, hvor de fleste danskere var indrulleret, med bataljonerne Edgar André, Hans Beimler, Ernst Thälmann og 12. Februar.
Thälmann-bataljonen i Albacete
Den XII. Brigade, den italienske, med bl.a. bataljonen Giuseppe Garibaldi. Den XIII. Brigade, den polske, med bataljonerne Tjapajev, Jaroslaw Dombrowski og Palafox. Den XIV. Brigade, den franske, med bataljonerne Commune de Paris, La Marseillaise og Henri Barbusse. Den XV. Brigade, den engelsksprogede, med bataljonerne George Washington, Abraham Lincoln, Den engelske bataljon og Mackenzie-Papineau.
Den engelsk bataljon
Den canadiske bataljon Mackenzie-Papineau (Mac-Pap)
Foruden de ovennævnte 5 Brigader, var der: den 86. Blandede Brigade med bl.a. Den Internationale Bataljon, den 129. Brigade, den slaviske, med bataljonerne Georgi Dimitrov, Djure Djakowic og Tomás Masaryk samt den 150 Brigade – også primært slavisk.
Det polske kompagni
De slaviske brigader og bataljoner bestod hovedsalig af frivillige fra Tjekkoslovakiet, Bulgarien, Jugoslavien, Albanien og Rumænien.
En enhed fra den bulgarske bataljon
I alle de Internationale Brigader var der en større eller mindre procentdel af spaniere, hen mod slutningen af krigen op til halvdelen. Årsagen til det var for det første, at procenten af faldne og sårede blandt de internationale frivillige var stor, for det andet, at det for spanierne var en ære at kæmpe sammen med de Internationale Brigader.
De Internationale Brigader bestod udover ovennævnte brigader af luftværns- og feltartilleri og andre specialenheder, som vi vil komme tilbage til i en anden artikel.
Henvisninger:
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.