'Til Ungdommen' | Spanish Civil War and the Seafarers and Dockers

| SPANISHSKY.DK 23. SEPTEMBER 2020 |

Digtet ’Til Ungdommen’ – måske bedre kendt under titlen ‘Kringsat af fjender’, er skrevet af den norske forfatter og journalist Nordahl Grieg i 1936. Digtet blev oprindeligt skrevet til unge studerende, men har siden fået status som det ultimative fredsdigt i Norge. I Danmark har digtet altid været populært – ikke mindst efter, at den danske komponist Otto Mortensen i 1952 skrev den melodi til digtet, som vi kender i dag.

Af Maria Busch

NORDAHL GRIEG – VÆBNET MED ORD

Den norske forfatter Nordahl Grieg, foto ca. 1940-1943

Nordahl Grieg ca. 1940-1943. Fotograf ukendt (Foto beskåret)Først publiceret Public domain

Nordah Grieg var en norsk digter, romanforfatter, dramatiker, journalist, krigskorrespondent og politisk agitator i mellemkrigsårene.

Student og skribent

Johan Nordahl Brun Grieg bliver født den 1. november 1902 i Bergen som det yngste af lektor i filologi Peter Lexau Grieg og Helga Vollans fire børn [1]. Det borgerlige hjem er præget af en stor interesse for sprog og litteratur, der formodentlig er stærkt medvirkende til, at det allerede i gymnasietiden står klart, at Nordahl kan noget helt særligt med ord.

Det er også i gymnasietiden, at Nordahl begynder at føle den stærke udlængsel, der kommer til at udstikke hans livsbane. I 1920 bliver Nordahl student og drager straks til søs som letmatros på et fragtskibet. Nordahls to år på verdenshavene er inspirationen til hans debutdigtsamling “Rundt Kap det gode Haab” fra 1922.

I resten af sit korte liv vil Nordahls mange rejser til verdens brændpunkter blive inspirationen bag hans digte, romaner, artikler, teaterstykker og rejsebreve. Nordahls drivkraft vil blive den udlængsel, der aldrig slipper sit tag i ham, hans uudslukkelige tørst for viden og ikke mindst hans voksende politiske bevidsthed og indignation.

Men i første halvdel af 1920’erne befinder vi os stadig i starten af Nordahl forfatterskab og hans universitetsår; han begynder at studere filologi og i 1924 rejser Nordahl til England, hvor han i et år læser historie og litteratur på Wadham College i Oxford før han i 1925 tager sin afsluttende eksamen. Ved siden af sine studier skriver han for forskellige aviser.

Nordahl Grieg (Foto retoucheret)Najsonalbiblioteket Ingen kendte copyright restriktioner

Journalist og korrespondent

I 1927 får Nordahl ansættelse som journalist og korrespondent på avisen Tidens Tegn og dens aftenudgave Oslo Aftenavis. 1927 er også året, hvor der udbryder borgerkrig i Kina, og Nordahl bliver sendt afsted for at dække den for avisen. Under sit mere en fire måneder lange ophold i Kina lykkes det Nordahl af interviewe en lang række fremtrædende kinesere. Disse samtaler fører til, at han får en stærk sympati for de kinesiske nationalister.

Da Nordahl i 1933 sendes til Sovjet af Tidens Tegn bliver det startskuddet på en livslang sympati for kommunismen og den Sovjettiske stat. Han ender med at blive i landet til 1935, da han bliver officielt inviteret til at studere den russiske film- og teaterkunst.

Den norske forfatter Nordahl Grieg i 1930'erne

Nordahl Grieg i begyndelsen af 1930’erneNasjonalbiblioteket Ingen kendte copyright restriktioner

Opholdet kommer også til at præge resten af Nordahls forfatterskab, der nu bliver udtalt antifascistisk og -kapitalistisk og pro-kommunistisk og -sovjetisk. En linje der kun forstærkes af hans udsendelse som korrespondent til det borgerkrigshærgede Spanien i 1937. Nordahl mister troen på den pacifistiske humanisme, der kommer til udtryk i digtet ’Til Ungdommen’, og bliver stadigt mere overbevist om, at man er nødt til at gribe til våben for at bekæmpe fascismen.

Nordahl Grieg i den Spanske Borgerkrig (i midten), til højre: forfatteren Ludwig Renn, stabschef for XI. International Brigade i den Spanske Borgerkrig. Kommandør i Thälmann Bataljonen 1936-1937, 1937

Nordahl Grieg i den Spanske Borgerkrig (i midten), til højre: forfatteren Ludwig Renn, 1937Bundesarchiv Licens

Kommunist og antifascist

Nordahl Grieg kalder til kamp mod fascismen bl.a. ved i 1936 at starte tidsskriftet Veien Frem, der gøres til talerør for norske og udenlandske antifascistiske venstrefløjsskribenter. I stærke vendinger advarer de mod nazismen i Tyskland og fascismen i Spanien og Italien.

De retter også en skarp kritik mod den vestlige verden, der forholder sig opportunistisk og passiv over for både nazismen og fascismen; såkaldte demokratier, der ”føler uvilje ved urett og som ikke kjemper for det, som er rett”, som Nordahl udtrykker det i sit klassiske storværk “Ung må verden endnu være” fra 1938.

I Veien Frem forsvarer Nordahl Stalin og dennes udrensninger i de såkaldte Moskvaprocesser og angriber alle, der formaster sig til at kritisere de offentlige retssager mod højtstående kommunister.

I 1940 gifter Nordahl sig med skuespilleren Gerd Egede-Nissen, der er datter af formanden for det norske kommunistparti, Adam Egede-Nissen [2].

Nordahl og Gerd GriegNasjonalbiblioteket Ingen kendte copyright restriktioner

Soldat og krigskorrespondent

Den 9. april 1940 besættes Norge af Nazi-Tyskland og Nordahl melder sig straks til aktiv tjeneste. Han deltager bl.a. i den mislykkede Norske Kampagne og flygter til England, hvor han tager en uddannelse til officer og arbejder som krigskorrespondent.

Nordahl Grieg holder 17. maj-tale ved en norsk kystkommandostation i England, 1942: “Jeg er takknemlig over å få være i dag blant dere, blant seilende, flygende, kjempende sjøfolk…” Foto beskåretNasjonalbiblioteket Ingen kendte copyright restriktioner

Som krigskorrespondent deltager Nordahl i adskillige allierede luftangreb på Tyskland. Den 2. december 1943 bliver Nordahl dræbt, da hans fly skydes ned over Berlin.

Nordahl og resten af besætningen fragtes til kirkegården i Dallgöw-Döberitz, hvor de stedes til hvile indtil han i vinteren 1946-1947 sammen med alle Commonwealth faldne bliver flyttet til en nyetableret britisk æres- og krigskirkegård på Heerstraße i Berlin-Charlottenborg.

I 2003 bliver der rejst en mindesten for Nordahl Grieg i Kleinmachnow, Brandenburg, Tyskland, hvor hans fly styrtede ned. Ved afsløringen af mindestenen bliver ’Til Ungdommen’ fremført af den norske sanger Torhild Ostad.

Mindesten for Nordahl Grieg i Kleinmachnow, Brandenburg, Tyskland, hvor hans fly styrtede ned 2. december 1943

Mindesten for Nordahl Grieg i Kleinmachnow, Brandenburg, Tyskland, 2003. Foto:Hovastro Licens

Hvem var Nordahl Grieg?

Nordahl Griegs eftermæle er fortsat til debat. For nogle er han den populære digter, der gennem sit forfatterskab forsøgte at renvaske Stalins udrensninger. For andre er han en politisk-teoretisk ufunderet agitator. For stadig andre er han enten/eller/både-og en folkekær norsk handlekraftig nationalist, frihedsdigter, kommunist, antifascist, Sovjettro krigsdigter, fortaler for pacifistisk humanisme, forfatter til hymnen ‘Kringsat af fjender’ og givet vis en hel del mere.

I Danmark har vi ifølge journalist Tom Vilmer Paamand altid haft “et særligt forhold til Nordahl Grieg, som ikke engang hans norske landsmænd har.” [3]. Dette tilskriver han især digtet ’Til Ungdommen’/‘Kringsat af fjender’ og ikke mindst sangen af samme navn.

DIGTET – ‘TIL UNGDOMMEN’

Et digt bliver til

’Til Ungdommen’, der formodentlig er Nordahl Griegs mest kendte digt, var et bestillingsarbejde fra den socialdemokratiske politiker og journalist Trond Hegna. Han bad Grieg skrive [4] et fremadskuende og optimistisk digt til modtagelsesfesten i Det Norske Studentersamfund i september 1936.

Hvis man ønsker at tolke digtet ud fra den præmis, består det fremadskuende af truslen fra fascismen og nazismen, der på daværende tidspunkt var på fremmarch i Europa og som ville blive en realitet for den ungdom, han skrev digtet til. Optimismen består således af troen på, at ungdommen kan sejre over disse anti-humanistiske ideologier netop ved den humanistiske ånds kraft.

Nordahl stod selv bag den første publikation af digtet i Veien Frem i 1936. Det norske digt bestod da af syv vers mod de nuværende 14, som første gang blev publiceret 10 år senere – i 1946 – i Nordahl Griegs digtsamling “Håbet”. Forskellen på de to digte er dog kun kompositionsmæssig, idet de 7 vers blot er blevet opdelt i 14.

Fra digt til sang

Flere forskellige komponister har sat musik til digtet, men den melodi, som vi kender i dag, er skrevet i 1952 af den danske komponist Otto Mortensen, der anser den for at være den bedste musik, han har komponeret.

Efter digtet var sat i musik, forøgedes dets popularitet i Danmark og i 1960’erne tog især den danske venstrefløj sangen til sig og den blev optaget i den danske Højskolesangbog [5]. Teksten var stadig på norsk og det blev der ikke ændret på før to årtier senere, da Danmarks nationalskjald i 1979 endelig oversatte digtet til dansk [6]. Kim Larsens rockprægede version [7] gjorde ‘Kringsat af fjender’ til dansk folkeeje.

En af Kim Larsen mange fremførelser af ‘Kringsat af fjender’, som han oversatte til dansk i 1979

Noget anderledes forholdt det sig imidlertid i Norge; vi skal helt op til 1980’erne, før nordmændene synes at opdage Otto Mortensens melodi. Det er måske ikke så bemærkelsesværdig endda set i lyset af, at Nordahl Grieg og hans digt ’Til Ungdommen’/’Kringsat af fjender’, som tidligere nævnt, var mere vellidte i Danmark end i Norge, men dette ændres af en hjerteskærende og tragisk begivenhed den 11. september 2011.

Sang, sorgbearbejdelse og selvforståelse

Klokken 15.25 den 22. juli 2011 detonerer den norske højreekstremist Anders Behring Breivik en 950 kg tung bombe foran bygningen i Oslo, der bla. huser den norske statsminister, for straks derefter at tage til øen Utøya, hvor det norske ‘Arbeiderpartiet’s ungdomsorganisation ‘Arbeidernes ungdomsfylking’ afholder deres sommerlejr. Klokken ca. 17.22 begynder han sin nedskydning af øens gæster. 77 mennesker bliver ofre for massemordet.

Nordahl Griegs digt ‘Til Ungdommen’ lagt sammen med roser til minde om de dræbte i massemordet på Utøya den 11. juli 2011. Foto fra den 26. juli 2011Medhus Licens

I denne sorgens stund finder nordmændene Nordahl Griegs digt ’Til Ungdommen’ frem. Til Otto Mortensens melodi afsynges det ved de mange efterfølgende ceremonier og mindehøjtideligheder for de dræbte og bliver derved symbolet på et norsk folk, der begræder sine ofre, men vælger at bekæmpe vold med ånd og ikke hånd.

Ved mindehøjtideligheden den 21. august 2011 i Oslo Spektrum synger Sissel Kyrkjebø “Til Ungdommen’

I det store hele nedtones Griegs ideologiske ståsted til fordel for hans patriotisme og digtets pacifistiske budskab til fordel for hans senere erkendelse af, at fascismen skal bekæmpes med våben. ’Til Ungdommen’ bliver Norges uofficielle nationalsang.

Noter:

[1] Nordahl Griegs søskende: Sissel Aas,Johanne Grieg Cederblad, Harald Grieg.

[2] Digtet Sannheten (fra digtsamlingen Håbet, 1946), er dedikeret til Egede-Nissen.

[3] Tom Vilmer Paamand: ‘Pacifisme er ikke passivitet’, Avisen Danmark, 25. maj 2020.

[4] Grieg skrev digtet i Ny-Hellesund, der er en mindre havn i den ydre skærgård i Søgne Kommune i Norge.

[5] Sangen har nummer 682 i Højskolesangbogen.

[6] Kim Larsens version af ‘Kringsat af fjender’ er også blevet optaget i Højskolesangbogen med nummer 682A.

[7] Kim Larsen indspillede yderligere to versioner af sangen i henholdsvis 1985 og 2007.

Kilder:

Britisk Krigskirkegård i Berlin-Charlottenburg, Historiske rejser

Den danske sangskat: Kringsatt av fiender, Bibzoom – Bibliotekernes digitale musiktjeneste

Gerd Egede Nissen, Danske Film