| SPANISHSKY.DK 27. DECEMBER 2019 |

Forfatteren Willi Bredel (1901-1964) har sine rødder i Hamburgs arbejdermiljø blandt cigarmagere, fabriksarbejdere og søfolk. Som ingen anden forfatter i Hamburg har han beskrevet Hamburgs arbejderes og deres organisationers historie i sine værker

 
Af Hans-Kai Möller/Oversættelse (fra tysk) af Allan Christiansen

Bredel blev internationalt kendt for sin dokumentariske roman “Die Prüfung” (“Prøvelsen”), der blev oversat til mere end tyve sprog og trykt i mere end en million eksemplarer. I dette værk, der blev offentliggjort i London og Moskva i 1935, beskriver han de forfærdelige oplevelser han kom ud for under sit fangeskab i Fuhlsbüttel-koncentrationslejren ved Hamburg. “Die Prüfung” var den første litterære beskrivelse af den undertrykkelse, lidelse og modstand, der fandt sted i en koncentrationslejr i Det Tredje Rige.

De tidlige år

Willi Bredel blev født den 2. maj 1901, som søn af en socialdemokratisk cigarmager. Efter folkeskolen kom han fire år i lære som drejer på en vandhanefabrik. Bredels lærlingeplads blev også hans politiske læreplads. Han organiserede sig i Deutscher Metallarbeiter-Verband (den tyske metalarbejderfagforening) og Sozialdemokratischen Arbeiterjugend (Unge Socialister i SPD).

Jan Petersen og Willi Bredel i samtale på en forfatterkongres, 1950Foto: BundesarchivLicens

Fra 1919 til 1922 arbejdede Bredel som frivillig redaktør på det uafhængige, socialistiske blad Freie Proletarische Jugend (‘Fri Proletarisk Ungdom’). Mens han sad varetægtsfængslet efter Hamburg-opstanden i Oktober 1923, skrev han sit første litterære værk: “Marat, der Volksfreund” (“Marat, Folkets Ven”) [1], der blev trykt som en føljeton i det tyske kommunistpartis (KPD) avis Hamburger Volkszeitung, HVZ (‘Hamburgs Folkedagblad’) i begyndelsen af 1926.

Willi Bredel på en pressekonference, 5. januar 1951Foto: BundesarchivLicens

Sømand i Middelhavet

Bredel foretog fra oktober 1926 til august 1927 syv sejladser i Middelhavet som ingeniør og smører på fragtskibet Barbara. Disse rejser gav ham et grundigt kendskab til adskillige havnebyer i Spanien, Portugal, Italien og Nordafrika, og han skrev en række rejseskildringer om sine oplevelser til Hamburger Volkszeitung.

Nagel & Kämp

Kort efter han var afmønstret fra Barbara fandt Bredel arbejde som drejer på maskinfabrikken Nagel & Kämp. Også her stod han op for sine kollegers interesser og blev valgt til arbejderrådet som kandidat til den Revolutionære Fagopposition. Det varede da heller ikke længe – juni 1928 – før han blev fyret fra sit arbejde. Herefter blev Willi Bredel redaktør på Hamburger Volkzeitung, og blev i 1930 idømt 2 års fængsel ved højesteret for nogle regeringskritiske artikler. I de 2 år han sad fængslet, skrev han sin første skønlitterære roman “Maschinenfabrik N & K” (“Maskinfabrikken N & K”) , hvori fabrikken fungerer som et mikrokosmos for socialfascismen. Ydereligere to små romaner der handler om det proletariske hverdagsliv følger.

Fuhlsbüttel koncentrationslejr

Den 1. marts 1933, to dage efter Rigsdagsbranden (27. februar 1933), blev Bredel arresteret og indsat i Fuhlsbüttel-koncentrationslejr. Efter 13 måneder i lejren, hvor han tilbragte de 11 i isolation med brutal mishandling, blev han løsladt. Han flygtede til Prag, hvor han skrev sin dokumentariske KZ-roman “Die Prüfung” (“Prøvelsen”).

Willi Bredel tager imod den sovjetiske poet Stepan Stschipatschew (venstre) og Professor Myasnikov, 21. Maj 1952Foto: BundesarchivLicens

Eksil i Moskva

I november 1934 flyttede Bredel til Moskva, hvor han i 1936 startede det antifascistiske eksilblad Das Wort (‘Ordet’) sammen med forfatterne Bert Brecht and Lion Feuchtwanger. Efter at have deltaget i Der Zweite Internationalen Schriftstellerkongress zur Verteidigung der Kultur (‘Anden International Forfatterkongres til Forsvar for Kulturen’) i Valencia, sluttede Bredel sig til de Internationale Brigader for at være med til at forsvare den spanske republik mod Francos fascistiske horder.

Den Spanske Borgerkrig

I midten af ​​november blev Bredel udnævnt til krigskommissær i XI. internationale brigade. Han blev i Spanien indtil juni 1938.

Han bearbejdede sine oplevelser fra den Spanske Borgerkrig i den historiske roman “Begegnung am Ebro” [Spanien Krieg 1 & 2] (“Møde i Ebro”), som blev udgivet på tysk i slutningen af ​​1938 af et eksilforlag i Paris.

Arbejdet for øget bevidsthed

Kort før udbruddet af 2. Verdenskrig vendte Bredel tilbage til Sovjetunionen på det sidste skib, der afsejlede fra Le Havre til Leningrad. Efter Hitler-Tysklands angreb på Frankrig, Belgien og Holland i vest og Polen og Sovjetunionen i øst begyndte han sit arbejde for aktivt at øge bevidsthed hos tyskerne om krigen og skrev adskillige foldere til tyske soldater, diskuterede med krigsfanger og talte til den tyske befolkning over Radio-Moskva. Senere var han aktiv i højttaleroperationer på frontlinjerne ved Voronezh, Stalingrad og Kiev.

Bredel var med til at grundlægge Nationalkomitee Freies Deutschland (‘Nationalkomiteen for et frit Tyskland‘), en antifascistisk organisation (grundlagt 12. juli 1943), hvor tyske krigsfanger og tyskere i eksil var aktive i kampen mod Hitler-Tyskland.

Mindesten for Willi Bredel ved socialisternes mindesmærke på centralkirkegården Friedrichsfelde i Berlin-Lichtenberg. Foto Rene Senenko

Første bind i hans triologi “Verwandte und Bekannte” (“Slægtninge og bekendtskab) udkom under 2. Verdenskrig. I dette værk beskriver Bredel en Hamburg-arbejderfamilies skæbne gennem tre generationer og dermed også den tyske arbejderbevægelses udvikling fra 1871 til 1948.

Antifascistisk kultur

I begyndelsen af ​​maj 1945 ankom han til Mecklenburg som medlem af KPD-initiativgruppen Sobottka (Ulbricht-gruppen). Gruppen skulle skabe grundlaget for en re-etablering af kommunistiske fagforeninger og organisationer efter krigen. Bredel deltog i genopbygningen i ​​Rostock og Schwerin. Bredel blev valgt til formand for Demokratischen Kulturbundes (‘Demokratiske kulturforening’) i Mecklenburg-Vorpommern og var dybt engageret i udviklingen af ​​en ny, antifascistisk kultur.

Bredel levede fra 1950 indtil sin tidlige død den 27. oktober 1964 i Berlin-Øst, hvor han arbejdede som forfatter og kulturpolitiker. Han blev i 1956 valgt til vicepræsident og i 1962 som præsident for Akademie der Künste (‘Det Tyske Kunstakademi‘), DDR.

Note:

[1] Jean-Paul Marat 24 May (1743 – 13 July 1793) was a Swiss born, French physician, politician, political theorist, scientist and journalist, who was a fierce advocate of the rights of the working class. His newspaper, L’Ami du peuple (‘Friend of the People‘), was his political mouthpieces during the French Revolution.

Bonusinfo:

Willi Bredel Gesellschaft (Willi Bredel Selskabet) blev grundlagt i 1988 og har til huse i Hamborg-bydelen Fuhlbüttel, Ratsmühlendamm 24, 22335 Hamburg.

Hvis du kommer forbi Hamborg, er Bredel-selskabet et besøg værd. God fornøjelse!

Tak:

Vi takker Willi-Bredel-Gesellschaft Geschichtswerkstatt e.V. fra Hamburg og forfatteren Hans-Kai Möller for tilladelsen til at bruge og tilpasse teksten.

Udvalgt billede:

Willi Bredel på en pressekonference i Berlin, 5. january 1951. Ophav: Bundesarchiv. Licens. Billedet er beskåret.

Redaktion og revidering af oversættelse af Maria Busch