Bill Bailey (William James Bailey) – en amerikansk spaniensfrivillig

Bill Bailey (1909-1995) var havnearbejder og sømand, fagforeningsorganisator og medlem af Abraham Lincoln Battalion. Han er nok bedst kendt af amerikanerne, og har måske endda opnået heltestatus for at rive hagekorsflaget ned, der vejede over turistbåden S/S Bremen, da den lå for anker i havnen i New York City. Her er en kort version af hans begivenhedsrige liv.
Bill Bailey (født William James Bailey) – en amerikansk spaniensfrivillig. Spanien, 1937

Bill Bailey – en amerikansk spaniensfrivillig. Spanien, 1937

Bill Bailey (født William James Bailey) 
Bill blev født i Hoboken, New Jersey i 1909. Han voksede op i ekstrem fattigdom og stod til søs som 15 årig. I 1930 indmeldte han sig søfolkenes og havnearbejdernes fagforening og USA’s Kommunistiske Parti (Communist Party of the United States of America). Han arbejdede blandt havnearbejderne for at få dem indmeldt i partiet, senere tog han arbejde som sømand.

S/S Bremen og hagekorsflaget
Som reaktion på arrestationen i Tyskland i 1935 af Lawrence Simpson – en amerikansk sømand – for at føre antifascistisk litteratur ind i landet, organiserede kommunistiske søfolk i New York City en demonstration, der opfordrede alle anti-fascister til at samles ved kajen ved det tyske luksusskib S/S Bremen. Da demonstrationen voksede til tusinder, lykkedes det Bill med hjælp fra andre søfolk at hive Bremen’s hagekorsflag ned og smide det i havet, så det kunne flyde ind i Hudson River. Bill og de andre mænd blev arresteret og tildelt ‘knippelsuppe’, og en diplomatisk ildstorm fulgte.

Daily New's forside: Omtalen af ”strygningen” af hagekorsflaget på S/S Bremen i New York havn

Daily New’s forside: Omtalen af ”strygningen” af hagekorsflaget på
S/S Bremen i New Yorks havn

Borgmester LaGuardia nægtede at undskylde overfor den tyske regering. Præsident Franklin Roosevelt afviste at kommentere direkte på sagen, men han gjorde det klart, at han sympatiserede med protester fra amerikanske jøder mod Tysklands undertrykkelse af anderledestænkende. Den radikale kongresmand Vito Marcantonio sluttede sig til forsvarsteamet, og dommeren Louis Brodsky, selv jøde, tog en modig beslutning og afviste anklagen mod Bailey og søfolkene.

(Lawrence Simpson blev holdt fængslet i mere end ti måneder i en koncentrationslejr lidt uden for Hamburg (Neuengamme) og blev derefter overført til Moabit-fængslet. Han blev dømt til yderligere tre år, en dom, der uventet blev annulleret af Hitler i december 1936.)

Et liv i krig
Flere måneder senere rejste Bill til Spanien og tilsluttede sig Abraham Lincoln Bataljonen og steg her til rang af kommissær. Under 2. verdenskrig arbejdede han som agent for Marine Firemen, Oilers og Watertenders Union, hvor det var hans job at skaffe mandskab til det dødsensfarlige arbejde ombord på skibene, indtil han ikke kunne holde ud med at sende flere mænd ud til et arbejde med risiko for dø. Bill afsendte sig selv og deltog i invasionen af ​​Filippinerne. Ved udbruddet af Korea-krigen blev han sortlistet på grund af sit medlemskab af Det kommunistiske Parti og kunne derfor ikke få arbejde som sømand, så i 1953 tog han at arbejde som havnearbejder. Bill blev pensioneret i 1975.

Seeing Red og The Good Fight
Da Bill var i 70’erne blev han berømt igen på grund af dokumentarfilmene Seeing Red (1983) og The Good Fight (1984). Som pensionist brugte han stor del af sin tid sammen med unge og ældre aktivister, der ønskede at skabe en bedre verden. Han opsummerede sin filosofi som følger: “Jeg har forsøgt at leve mit liv ved at følge den overbevisning, der har været ledetråden i mit liv, … at se en uretfærdighed og ikke gøre noget – er den største forbrydelse.”

Bill Bailey døde i San Francisco i 1995, og hans aske blev spredt i havet.