| SPANISHSKY.DK 2. FEBRUAR 2019 |

Bill Bailey var havnearbejder og sømand, fagforeningsorganisator og medlem af Abraham Lincoln Bataljonen. Han er nok bedst kendt af amerikanerne, og har måske endda opnået heltestatus for at rive det hagekorsflag ned, der vejede over turistbåden S/S Bremen, da den lå for anker i havnen i New York City. Her er en kort beretning om hans begivenhedsrige liv

 

Bill Bailey (født William James Bailey) – en amerikansk spaniensfrivillig. Spanien, 1937

Bill Bailey, Spanien, 1937

Bill Bailey 

Bill Bailey blev født William James Bailey i 1910 og voksede op i ekstrem fattigdom i Hoboken, New Jersey og senere Hell’s Kitchen i New York. Hans fordrukne far forlod tidligt familien og efterlod hans mor alene med fem børn. Bill stod til søs i Merchant Marine (den amerikanske handelsflåde) i 1929. De elendige arbejdsforhold fik ham hurtigt til at melde sig ind i Industrial Workers of the World (IWW) og i 1930 meldte han sig ind søfolkenes og havnearbejdernes fagforening, the Marine Workers’ Industrial Union og USA’s kommunistiske parti, Communist Party of the United States of America. Han blev partiets organisator af havnearbejderne i New York, Californien, Virginia og på Hawaii. Bill savnede dog sit arbejde som sømand, og stod derfor til søs igen.

S/S Bremen og hagekorsflaget

Som reaktion på arrestationen i Tyskland i 1935 af Lawrence Simpson – en amerikansk sømand – for at smugle antifascistisk litteratur ind i landet, organiserede kommunistiske søfolk i New York City en demonstration, der opfordrede alle anti-fascister til at samles ved kajen ved det tyske luksusskib S/S Bremen. Da demonstrationen voksede til tusinder, lykkedes det Bill Bailey med hjælp fra andre søfolk at hive Bremen’s hagekorsflag ned og smide det i havet, så det kunne flyde ind i Hudson River. Bill og de andre mænd blev arresteret og tildelt ‘knippelsuppe’, og en diplomatisk ildstorm fulgte.

Daily New's forside: Omtalen af ”strygningen” af hagekorsflaget på S/S Bremen i New York havn

Daily New’s forside med omtale af ”strygningen” af hagekorsflaget

Borgmester LaGuardia nægtede at undskylde overfor den tyske regering. Præsident Franklin Roosevelt afviste at kommentere direkte på sagen, men han gjorde det klart, at han sympatiserede med protester fra amerikanske jøder mod Tysklands undertrykkelse af anderledestænkende. Den radikale kongresmand Vito Marcantonio sluttede sig til forsvarsteamet, og dommeren Louis Brodsky, selv jøde, tog en modig beslutning og afviste anklagen mod Bailey og søfolkene.

Et liv i krig

Da den Spanske Borgerkrig brød ud, rejste Bailey til Spanien og tilsluttede sig Abraham Lincoln Bataljonen og steg her til rang af kommissær. Han kæmpede bl.a. ved Belchite, hvor det lykkedes ham at få fat på et fascistisk banner, som han sendte hjem til the Maritime Federation of the Pacific (Stillehavets Maritime Forbund). Den 14 juli 1937 blev Lincoln- bataljonen lagt sammen med George Washington-bataljonen på grund af de store tab i begge bataljoner. Omkring 3000 amerikanere deltog i den Spanske Borgerkrig. Da krigen sluttede, var der blot 150 amerikanere tilbage i Lincoln-Washington-bataljonen. En af disse var Bill Bailey. Han tog tilbage til USA, hvor han fik arbejde som sømand.

Under 2. verdenskrig arbejdede han som agent for the Pacific Coast Marine Firemen, Oilers, Watertenders and Wipers Association, hvor det var hans job at skaffe mandskab til det dødsensfarlige arbejde ombord på skibene, indtil han ikke kunne holde ud med at sende flere mænd ud til et arbejde med risiko for dø. Bill Bailey afsendte sig selv og deltog i invasionen af ​​Filippinerne.

Under Koreakrigen (1950-1953), midt i McCarthy-æraen, blev han sortlistet på grund af sit medlemskab af kommunistpartiet og kunne derfor ikke få arbejde i den amerikanske handelsflåde. I 1953 tog Bill arbejde som havnearbejder – et arbejde han fortsatte med indtil han gik på pension i 1975 for at hellige sig sit arbejde med at skrive og holde foredrag [2].

Som pensionist brugte han stor del af sin tid sammen med unge og ældre aktivister, der ønskede at skabe en bedre verden. Han opsummerede sin filosofi som følger: “Jeg har forsøgt at leve mit liv ved at følge den overbevisning, der har været ledetråden i mit liv, … at se en uretfærdighed og ikke gøre noget – er den største forbrydelse.”

Film, interviews og bøger
Bogforside: "The Agitator: William Bailey and the First American Uprising against Nazism"

Bogforside: “The Agitator: William Bailey and the First American Uprising against Nazism”

Da Bill Bailey var i 70’erne blev han berømt igen på grund af sin medvirken i dokumentarfilmene Seeing Red (1983) og The Good Fight (1984). Han medvirkede i en række andre dokumentarfilm samt to spillefilm og blev interviewet til adskillige bøger, herunder Bruce Nelsons “Workers on the Waterfront” fra 1988.

Bailey fik i 1993 udgivet sin autobiografi “The Kid from Hoboken“. Han har dedikeret bogen til sin søn Michael med disse ord: “To my son Michael. You are the best thing in my life. I tried to leave you a better world.” (“Til min søn Michael. Du er det bedste i mit liv. Jeg har forsøgt at efterlade dig en bedre verden.”)

Bill Bailey døde i San Francisco den 22. februar 1995, og hans aske blev spredt i havet.

Men selv efter sin død lever Bill Baileys gerninger videre. Så sent som den 19. marts 2019 udkom Peter Duffys bog “The Agitator – William Bailey and the First American Uprising Against Nazism” (“Agitator – William Bailey og det første amerikanske oprør mod nazismen”) Som titlen afslører, anser Peter Duffy Bill Baileys aktion med hagekorsflaget som det første amerikanske oprør mod nazismen [3].


Noter:

[1] Lawrence Simpson blev holdt fængslet i mere end ti måneder i en koncentrationslejr lidt uden for Hamburg (Neuengamme) og blev derefter overført til Moabit-fængslet. Han blev dømt til yderligere tre år, en dom, der uventet blev annulleret af Hitler i december 1936.

[2] Bill Bailey startede allerede i 1930 som freelance fagforeningsskribent og -redaktør.

[3] Du kan læse et uddrag fra og en anmeldelse af bogen på engelsk.


Revideret af Maria Busch, 2020