| SPANISHSKY.DK 13. FEBRUAR 2020 |

Erich Hoffmann var en tysk kommunistisk arbejder fra Hamburg, der dedikerede sit liv til kampen mod fascismen. Som en del af den kamp var han med til at redde næsten 200 ungarske børn fra døden i Auschwitz og Buchenwald

 
Af Thomas Mayer/Oversættelse (fra engelsk) af Maria Busch

Erich Hoffmann bliver ‘Vatti’

Erich Hoffmann bliver født den 13. februar 1906 i Zerbst i Sachsen. Familien flytter senere til Kiel, hvor faren har fået arbejde som værftarbejder.

Efter folkeskolen kommer Erich i lære som støber på skibsværftet Germania i Kiel. Han melder sig ind i fagforeningen, og det varer ikke længe, før det går op for hans kammerater, at her er en mand, der er usædvanlig hjælpsom og hensynsfuld.

Som en anderkendelse af hans sympatiske træk giver de Erich Hoffmann kælenavnet ‘Vatti’ (‘Far’) – et kælenavn, som hans venner vil fortsætte med at bruge lige indtil hans død.

Tidligt politisk arbejde

Hoffmann bliver i 1922 medlem af Kommunistischer Jugendverband Deutschlands, KJVD (de Tyske Ungkommunister). Det er også omkring den tid, han som arbejderkorrespondent begynder at skrive for den Kommunistiske presse og Germania skibsværftets fagforeningsblad.

Efter at være blevet fyret fra skibsværftet, tager Erich til Hamburg. Han får imidlertid forbud mod at bosætte sig i byen på grund af sine politiske aktiviteter. Myndighederne giver dog til sidst Erich lov til at bosætte sig i Altona, der på det tidspunkt er en selvstændig by. Han bor hos forskellige venner og finder et nyt arbejde.

Erich bliver medlem af Kommunistische Partei Deutschlands (det Tyske Kommunistiske Parti) og senere partiets politiske leder af et underdistrikt i Hamburg. Han bliver også medlem af Wasserkantedistriktets KJVD-afdeling og distriktsleder af Rote Jungfront (‘Rød Ungdomsfront’), Roter Frontkämpferbunds (‘Rød Frontkæmperalliances‘) ungdomsforening. For at være bedre klædt på til at arbejde med de unge, deltager ‘Vatti’ i et kursus om ungdomsorganisering på KJVDs Reichsschule (KJVDs nationalskole)

Hamburger Volkszeitung

I 1929 bliver Hoffman redaktionspraktikant på den kommunistiske avis Hamburger

Volkszeitung og får redaktøren Willi Bredel som lærer og mentor. Da Bredel i 1930 arresteres for “sammensværgelse med det formål at begå litterært højforræderi”, overtager Erich hans arbejde som redaktør.

Erich ‘Vatti’ Hoffmann bliver i alt tiltalt 94 gange af Reichsgericht (Højesteret) – heraf 28 gange for højforræderi. To af disse anklager skyldes avisartikler, der omhandler årsdagen for Oktoberevolutionen og de arbejdsløse sultemarch.

Til sidst får han en en fængseldom. I 1930 idømmer Højesteret Erich Hoffman 30 måneders fængselsstraf, som han skal afsone i fæstningen Gollnow (polsk: Goleniów) i Pommeren i Polen.

Parlamentarisk arbejde

Hoffmann mistede dog ikke sine borgerrettigheder ved dommen. Efter 18 måneders fængsel bliver han indvalgt i Hamburgs parlament, får parlamentarisk immunitet og løslades.

Som noget af det første, arbejder han hårdnakket for, at KPD og SPD danner fælles front mod fascismen.

Erich forsøger at gøre offentligheden opmærksom på de såkaldte ‘træningscentre’, som Sturmabteilung (Stormtropperne) etablerer i nedlagte fabrikker og lignende. En af disse er Wittmoor nord for Hamburg, der i 1933 bliver en af de første “vilde” [1] koncentrationslejre i Hamburg-området.

Første nazi-fangeskab

Efter sigende nærede nazisterne et indædt had mod specielt Erich Hoffmann på grund af hans frygtløshed. I begyndelsen af marts måned 1933 arresterer nazisterne Erich i Lübeck og overfører ham til Hamburg, hvor de gentagne gange underkaster ham brutale forhør og tortur, der påfører ham en alvor hovedlæsion. De tvinger ham også til at se på, mens SS torturerer hans ven Etkar André. På trods af disse oplevelser under sit fængselsophold forbliver ‘Vatti’ tro mod sine værdier og holdninger.

På grund af bureaukratiske tvister løslader nazisterne til sidst Erich, men det varer dog ikke længe, før ordensmagten sætter en ny eftersøgning i gang. Erich flygter til København og videre til Moskva.

I Moskva behandler lægerne ham for hans hovedlæsion og han kommer sig lidt efter lidt.

Den Spanske Borgerkrig

Omkring dette tidspunkt bryder den Spanske Borgerkrig ud. ‘Vatti’ er fast besluttet på at tage til Spanien for at bekæmpe fascismen, så sovjetterne træner ham i tankkørsel.

Anden Pinsedag 1937 tager Erich Hoffmann til Istanbul, hvor han påmønstrer et spansk skib, der har kurs mod Valencia. Han slutter sig til sit kompagni øst for Madrid i begyndelsen af juni måned samme år.

Blot en måned senere, i begyndelsen af juli 1937, bliver Erich alvorligt såret, da han, nær byen San Lorenzo de El Escorial [2], rammes af granatsplinter. Efter at være kommet til hægterne bliver Erich udnævnt til Kriegskommissar (Krigskommisær) og overføres til lægecentret i Murcia, hvor han skal organisere medicin- og madforsyningen til fronten.

I begyndelsen af 1938 opstår der en nødsituation i Murcia: Fascisterne er nået frem til Middelhavet syd for Ebro-deltaet. Hospitalet skal evakueres. Erich Hoffmann bliver ansvarlig for evakuereingen af sine sårede kammerater og det medicinske udstyr.

Efter de spanske fascisters blodige stormløb mod Madrid i februar-marts 1939 – godt hjulpet på vej af Hitlers Tyskland og Mussolinis Italien, bryder den Spanske Republik endegyldigt sammen.

Fra asken til ilden

Erich arresteres den 10. Februar 1939 i Frankrig og indsættes i interneringslejren Gurs. Da der kun er interneret frivillige fra den Internationale Brigade i Gurs, opstår der hurtigt en enestående solidaritet de indsatte imellem.

I et forsøg på at undslippe Gestapos forfølgelse, fik Erich Hoffmann, inden han blev arresteret i februar 1939, et falsk pas med den fiktive identitet som Martin Anderson, født 2. juli 1900 i Ventspils i Letland. På grund af det opdigtede fødeland klassificerer nazisterne Erich som jøde og tvinger ham til at tilføje “Israel” til sit navn. Erich bliver overført til Auschwitz i maj 1940 et par måneder inden, at Frankrig bliver besat af den Tyske værnemagt i juni 1940.

Erich Hoffmann holdes indespærret under sin falske identitet, Martin Anderson, og får fangenummer 58 786.

Auschwitz bestod af tre hovedlejre og adskillige underlejre/satellitlejre. Nogle af disse var arbejdslejre. I disse kz-lejre udnyttede nazisterne systematisk og nedbrydende fangernes arbejdskraft. Erich overføres til Jawischowitz koncentrationslejren, hvor fangerne arbejder i kulminerne.

Hemmelig organisering i fængslet

I Auschwitz, som i alle andre kz-lejre, organiser de politiske fanger sig illegalt. De forsøger så vidt det er muligt at modstå og modsætte sig nazisterne ved at hjælpe hinanden, styre fangefunktioner – som fx hvem der skal være barakchef, og foretage sabotage.

Erich Hoffmann bliver snart en del af denne hemmelige organisering. Da han kvæstes i en arbejdsulykke i kulminen, overlever han kun takket være hans venner og kammerater. Fanger der ikke længere kan arbejde, bliver almindeligvis skudt på stedet af SS.

De ungarske børn

After the war, Erich Hoffmann wrote in the Hamburger Volkszeitung about the following, particularly harrowing experience in Auschwitz:

Erich Hoffmann skriver efter krigen i Hamburger Volkszeitung om en særligt rystende oplevelse i Auschwitz:

“En dag kunne vi knapt tro vores egne øjne. En gruppe på 160 børn i alderen 11 til 17 år marcherede ind i lejren […] ungarske jøders børn […]. Vores eneste tanke var: AT REDDE DISSE BØRNS LIV!

Jeg var blevet udpeget som blokældste for børnenes blok – blok 10. Det var på ingen måde et tilfælde, men resultatet af samvittighedsfangernes målrettede arbejde. […] Vi benyttede enhver mulighed for at forhindre, at børnene fysisk gik til grunde – så som at holde dem væk fra arbejde, sørge for, at de svageste børn blev sygemeldt, at de fik regelmæssigt adgang til at svømme […] skaffe dem ekstra madrationer og organisere særlige lægeundersøgelser, der blev udført af fanger, der var læger og medlemmer of modstandsgruppen”

Evakueringen og dødsmarcherne

Da krigen nærmede sig sin afslutning og den Røde Hær nærmede sig Auschwitz, evakuerede nazisterne lejren og dens satellitlejre. SS transporterede eller tvang fangerne ud på en march mod vest, der senere blev kendt som ‘dødsmarchen fra Auschwitz’.

Erich Hoffmann ankommer til Buchenwald koncentrationslejr med Transport Nr. 18-82 sammen med de ungarske børn. De fleste af dem havde overlevet Auschwitz på grund af fangernes enestående solidaritet. I Buchenwald lykkes det kammeraterne at sikre, at de fleste af børnene overlever de sidste tre måneder af krigen.

Den amerikanske hær nærmer sig  hastigt Buchenwald, men inden de når til lejren, befrier fangernes sig selv. Erich ‘Vatti’ Hoffmann og 158 af de 160 ungarske børn overlever Buchenwald.

Buchenwalds børn

Hjemvendelsen

Erich Hoffmann, der nu bruger sit rigtige navn, står opført som nummer tre på en liste over 65 borgere fra Hamburg, der kan rejse hjem til deres udbombede hjemby i midten af maj 1945.

Et stykke tid efter, at Erich er vendt hjem til Hamburg, bliver han chefredaktør på Hamburger Volkszeitung – en stilling han besidder fra den 3. april 1946 til 1950. Fra 1946 til 1953 repræsenterer ham kommunisterne i Hamburgs Delstatsparlament.

Hoffmann møder for Hamburgs Distriktdomstol i 1947 og for Regionaldomstolen i 1956 for “krænkelse” og “angreb mod Forbundsrepublikkens forfatningsmæssige orden”. Begge retssager ender med frifindelse og bøder.

Ingen af Erichs tekster kommer ind på hans egne frygtelige prøvelser: hans kvæstelser, hans lidelse og frygt, den mentale og fysiske tortur han blev udsat for under det fascistiske regime, som han aldrig kommer sig over.

Erich ‘Vatti’ Hoffmanns gravsten. Foto: René Seneko, 2020

Erich ‘Vatti’ Hoffmann dør efter lang tids sygdom af et hjerteslag den 14. februar 1959. Han blev 53 år.

Erich bliver begravet på Ohlsdorf Kirkegården i Hamburg, hvor han deler sit sidste hvilested med sine kammerater i Mindelunden for Hamburgs modstandsmænd.

Kilder:

Bredel, Willi: “Unter Türmen und Masten”, 1. Auflage, Schwerin, 1960
(Bredel, Willi: “Under vagttårne og master”, 1. udgave, Schwerin, 1960)

Hochmuth, Ursel: “Niemand und Nichts wird vergessen – Biogramme und Briefe Hamburger Widerstandskämpfer 1933-1945”, Hamburg, 2005
(Hochmuth, Ursel: “Ingen og intet er glemt — Biogrammer af og breve fra modstandsmænd fra Hamburg 1933-1945”, Hamburg, 2005)

Projektgruppe des Carl-von-Ossietzky-Gymnasium: “Spurensuche – Aus dem Leben von zehn Hamburger Antifaschisten”, 1988
(Carl-von-Ossietzky-Gymnasium projetgruppe: “På sporet — Fra ti antifascistiske Hamburgborgeres liv”, 1988)

Noter: 

[1] De tidlige koncentrationslejre, der skød op som paddehatte, efter at Hitler tog magten i januar 1933, kaldes  ‘vilde lejre’, fordi de i vidt omfang var semi-autonome lejre, kontrolleret af paramilitære nazistiske grupper eller politistyrker.

[2] Byen San Lorenzo de El Escorial ligger ca. 45 kilometer nordvest for Madrid.

[3] Murcia er en by i det sydøstlige Spanien.