Michail Jakusjin og Marius Christiansen var begge del af den samme begivenhed. Det blev fundamentet for deres venskab og den akse, hvorom deres venskab drejede. Marius Christiansen var spaniensfrivillige i 1937 og russeren Michail Jakusjin var pilot i det republikanske luftvåben. 49 år efter mødtes de to spaniensveteraner i København og to år senere i Moskva.

‘Den anden flyver’  

Sidste del af historien startede, da de danske spaniensfrivillige i 1986 fik rejst et monument i Churchillparken på Esplanaden i København for de danskere, der havde kæmpet i Spanien.

I sommeren 1986 sad Marius Christiansen [1], formand for De Spaniensfrivilliges Forening, på biblioteket og bladrede i aviser fra 1936 til 1938. Helt tilfældigt stødte han på en artikel, der omtalte en begivenhed, han havde oplevet i Spanien, hvori pilotens navn var nævnt.

Gennem Sovjetunionens ambassade i København fik han kontakt til selvsamme pilot, Michail Jakusjin [2], og inviterede ham til at overvære indvielsen af det danske monument [3].

Ved afsløringen var der flere udenlandske frivillige fra den spanske borgerkrig til stede, frivillige der, havde kæmpet sammen med danskerne. En af de mest fremtrædende var den russiske pilot Michail Jakusjin, der skrev sig ind i verdenshistorien ved at være den første, der skød en fascistisk flyver ned i natlig luftkamp.

Løjtnant Michail Jakusjin ved sin Polikarpov

Løjtnant Michail Jakusjin ved sin Polikarpov

Begivenheden vakte i sin tid stor opsigt. Verdenspressen skrev om den. Michail Jakusjin blev hædret for sin dåd af den daværende spanske præsident Juan Negrín y López.

For Marius var nedskydningen ikke betydningsfuld på grund af det verdenshistoriske aspekt, men først og fremmest på grund af, at nedskydningen reddede hans liv.

Marius fortæller: Jeg var ambulance-chauffør i XV. Brigade, og under Brunete-offensiven var der nok at gøre, jeg kørte sårede dag og nat mellem fronten og feltlazarettet, så da der en aften var mulighed for at få en lur, lagde jeg mig på en båre ved en rende mellem teltene. Om natten vågnede jeg ved, at en flyver lå og kørte rundt deroppe. Så pludselig hørte jeg bomben komme. Jeg trillede omgående ned i renden. Der kom et ildglimt og derefter et brag og jord, lemmer og meget andet kom flyvende gennem luften. Bagefter var alt roligt, kun bombeflyveren hørtes i nattens mørke. Jeg kom ud af det gennemhullede telt, der havde lagt sig ned over mig og kikkede efter den forbandede fascist-flyver. Pludselig ser jeg sporkugler fra en anden flyver, der skød bombeflyet ned”.

‘Den anden flyver’ var Michail Jakusjin.

En 80-årsdag skal fejres på russiske maner med vodka, kaviar og champagne

To år efter, i 1988, fyldte Marius 80 år, og de to venner Marius Christiansen og Egon Gissel [4] var blevet enige om at fejre fødselsdagen i Moskva på ordentlig russisk manér med kaviar, vodka og champagne. Og når de nu alligevel var på de kanter, kunne de jo lige så godt ringe til Michail og invitere ham med til festen.

Michail Jakusjin, Marius og Egon

Michail Jakusjin, Marius og Egon

Generalløjtnant Alexander Stepanovich Osipenko, 1946

Generalløjtnant Alexander Stepanovich Osipenko, 1946

Michail sagde glad “ja tak” og mødte op ……med en delegation fra Den sovjetiske Komité for krigsveteraner med formanden, ⃰ generalløjtnant i flyvevåbenet, Alexander Osipenko [5] i spidsen.

De insisterede på, at de to danske kammerater skulle have overrakt medaljer ved en særlig højtidelighed i Krigsveterankomitéens lokaler, der ligger i centrum af Moskva. Højtideligt blev det! Store ord om helteindsats og sammenhold og megen ros til danskerne, – der rangerer højt i den Internationale Brigades anseelse.

Medaljeoverrækkelsen. Fra venstre Marius, tolken og Alexander Osipenko

Medaljeoverrækkelsen. Fra venstre Marius, tolken og Alexander Osipenko

Til stede ved medaljeoverrækkelsen var der, foruden russiske, også spanske veteraner. Der blev udvekslet sindsoprivende minder fra krigsårene, og flere talere måtte give op undervejs, når erindringerne om mishandlede kammerater blev for stærke.

De to danske æresgæster bevarede fatningen og kunne fortælle om, hvordan det var gået dem og de øvrige danskere efter krigen samt hvem og hvor mange, der var tilbage.

Det stærkeste minde var for Michail og Marius nedskydningen ved Brunete. Den var aksen, om hvilken deres venskab drejede. For som Marius sagde til sin ven – ”Den nat reddede vi to en masse liv – du fra oven som flyver og jeg for neden som ambulance-chauffør”.


[1] Marius Christiansen (født 7. november 1908 – død 9. juli 1993)

[2] Michail Nikolajevich Jakusjin, generalmajor i flyvevåbenet ( født 20. marts 1910 –  død 5. juli 1999)

[3] Artikel om afsløringen af monumentet (denne hjemmeside): Spaniensmonumentet – fra idé til virkelighed – 1946-1986

[4] Egon Gissel, spaniensfrivillig (født 22. marts 1915 – død 16. januar 1995)

[5] Alexander Stepanovich Osipenko, generalløjtnant i flyvevåbnet (født 19. maj 1910 – død 22. juni 1991)


På denne hjemmeside kan du læse yderligere to artikler om Marius Christiansen:

Marius Christiansen – en fyrbøder går i land

Krudtbåden M/S Gatun fra Gatun